1.2. Udvalgets sammensætning
Udvalget om hunde har ved afgivelse af denne delbetænkning haft følgende sammensætning:
Landsdommer Jens Kruse Mikkelsen, Østre Landsret (formand)
Kommunikationskonsulent Vibeke Knudsen, Dansk Kennel Klub
Forretningsfører Hans Tonsborg, Danmarks civile Hundeførerforening
Dyrlæge Jens Svenningsen, Dyrenes Beskyttelse
Dyrlæge Ingeborg Mølbak, Dyreværnsrådet
Dyrlæge Pernille Elisa Hansen, Den Danske Dyrlægeforening
Rigsadvokatassessor Pernille Langermann-Nielsen, Rigsadvokaten
Afdelingschef Birgit Kleis, Rigspolitiet
Kontorchef Cristina A. Gulisano, Justitsministeriet
Fuldmægtig Michelle Argir, Justitsministeriet (sekretær)
Fuldmægtig Mette Johansen, Justitsministeriet (sekretær)
1.3. Udvalgets arbejde
Udvalget påbegyndte sit arbejde i maj 2009 og har holdt i alt 7 møder. På udvalgets andet møde den 26. juni 2009 holdt hundeadfærdsekspert Irene Jarnved oplæg om type- og raceinddeling af hunde.
1.4. Delbetænkningen opbygning og indhold
Delbetænkningens kapitel 2 indeholder en sammenfatning af udvalgets overvejelser og forslag.
I kapitel 3 redegøres for de gældende regler om farlige hunde. I dette kapitel gennemgås den historiske udvikling i reglerne om farlige hunde. Endvidere redegøres der for gældende ret, herunder for reglerne om besidderens forpligtelser og politiets mulighed for at udstede pålæg om bl.a. snor og mundkurv, samt for politiets mulighed for at træffe beslutning om aflivning af en hund. Herudover beskrives sanktionerne ved manglende overholdelse af hundeloven, ligesom kapitlet indeholder en redegørelse for reglerne om mærkning og registrering af hunde. Endelig indeholder kapitlet en beskrivelse af det udkast til lovforslag om ændring af hundeloven og dyreværnsloven, som justitsministeren sendte i høring den 11. september 2009, men som endnu ikke har dannet grundlag for et lovforslag.
I kapitel 4 redegøres for retstilstanden vedrørende farlige hunde i 11 andre europæiske lande, herunder Norge, Storbritannien og Spanien.
Kapitel 5 indeholder en række statistiske oplysninger om antallet af farlige hunde i Danmark og om antallet af skader forvoldt af hunde. Endvidere beskrives politiets og de særlige hundesagkyndiges erfaringer med de gældende regler.
I kapitel 6 redegøres for en række forhold, der kan have indvirkning på hundes farlighed. I den forbindelse gennemgås en såkaldt historisk raceinddeling, hvor hundene inddeles i kategorier af hundetyper på baggrund af hvilke egenskaber, hundene historisk set er avlet til at besidde. Endelig redegøres der for mulighederne for at identificere en given hunderace.
Kapitel 7 indeholder bl.a. udvalgets overvejelser om mulige modeller for en afgrænsning af, hvilke hunde der må anses for farlige. På grundlag heraf indeholder kapitlet udvalgets overvejelser om mulighederne for og hensigtsmæssigheden ved henholdsvis et raceforbud og en særregulering for visse hunderacer og om, hvilke hunderacer der i givet fald bør være omfattet af et forbud eller en særregulering. Herudover redegøres for udvalgets overvejelser om generelle skærpelser af hundelovens regler og for udvalgets overvejelser og forslag vedrørende sanktionsniveauet på området.
Kapitel 8 indeholder udvalgets lovudkast med bemærkninger.
Som bilag til delbetænkningen er optaget to udkast til lovforslag om ændring af hundeloven, der ikke støttes af et flertal i udvalget. Det ene udkast omhandler et forbud mod farlige hunde og det andet udkast omhandler særregler for hold af krævende hunde.
Kapitel 2 Sammenfatning af udvalgets overvejelser og forslag
2.1. Udvalgets overvejelser om et forbud mod hold af visse hunderacer mv.
Udvalget har overvejet muligheden for at indføre et forbud mod hold af visse hunderacer og krydsninger, hvori disse racer indgår.
Der er enighed i udvalget om, at de hidtidige erfaringer i Danmark og i udlandet fører til, at et eventuelt raceforbud – for at kunne håndhæves effektivt i praksis – må bygge på en model med omvendt bevisbyrde, som er inspireret af den regulering, der findes i Norge. Den omvendte bevisbyrde indebærer, at det er hundeejeren, der i tvivlstilfælde skal dokumentere hundens race eller type.
Udvalget bemærker, at man ikke har noget sikkert statistisk eller erfaringsmæssigt grundlag for, hvilke racer der bør omfattes af et eventuelt forbud. Hvis forbuddet skal omfatte de hunde, som i almindelighed anses som kamp- eller muskelhunde, og som findes i Danmark, samt de hunde, der tilhører gruppen af hyrde- og vagthunde fra Syd- og Østeuropa samt Asien, og som kan forventes at blive næste generation af farlige hunde i Danmark, foreslår udvalget, at forbuddet ville kunne omfatte følgende hunderacer og krydsninger, hvori disse racer indgår:
- Pitbull terrier
- Tosa inu
- Fila brasileiro
- Dogo argentino
- Amerikansk staffordshire terrier (amstaff)
- Boerboel
- Staffordshire bull terrier
- Amerikansk bulldog
- Kangal
- Centralasiatisk ovtcharka
- Kaukasisk ovtcharka
- Sydrussisk ovtcharka
- Tornjak
- Sarplaninac
Seks af udvalgets medlemmer finder dog ikke, at det er nødvendigt at lade hunde af racen staffordshire bull terrier omfatte af et forbud. Disse medlemmer bemærker, at racen i mange år er blevet avlet til familiehund, og at den ikke bliver ret stor.
Hvis der indføres et forbud mod de nævnte hunderacer, finder udvalget, at ejere af disse hunde bør omfattes af en overgangsordning, således at de under nærmere fastsatte betingelser kan beholde en hund af en forbudt race, der er erhvervet før forbuddets ikrafttræden. Udvalget finder endvidere, at et nationalt forbud mod hold af visse hunderacer bør suppleres af et forbud mod import af de pågældende racer.
Et flertal af udvalgets medlemmer kan dog ikke anbefale, at der gennemføres et forbud mod visse hunderacer. Disse medlemmer peger på, at der ikke er noget sikkert statistisk grundlag for at udpege bestemte hunderacer som mere farlige end andre, og at der ikke er nogen sikkerhed for, at et raceforbud mærkbart vil mindske problemet med farlige hunde. Disse medlemmer finder endvidere, at et forbud vil ramme for bredt, idet det vil være vanskeligt for borgerne at tilbagevise politiets påstand om, at man er indehaver af en forbudt hund, ligesom forbuddet også vil ramme velfungerende hunde af de nævnte racer. Samtidig finder disse medlemmer, at forbuddet vil ramme for snævert og ikke løse problemet med farlige hunde, idet der også findes farlige hunde inden for andre racer.
Et mindretal af udvalgets medlemmer er enig i, at en række forhold – isoleret set – kan anføres imod et forbud mod visse hunderacer. Der kan imidlertid også efter mindretallets opfattelse anføres stærke grunde til at foreslå en forbudsordning. Mindretallet finder, at det er et væsentligt problem, når der i den brede befolkning skabes frygt for at blive angrebet af hunde, som man møder på offentlige gader og veje, uanset om denne frygt statistisk set er velbegrundet. Mindretallet bemærker endvidere, at selv om den foreslåede forbudsmodel muligvis ikke vil kunne håndhæves fuldt ud effektivt, vil ordningen kunne have den effekt, at antallet af hunde omfattet af ordningen gradvist reduceres. Mindretallet finder således, at spørgsmålet om indførelse af en forbudsordning i sidste ende må bero på en politisk afvejning af de forskellige – til dels modsatrettede – hensyn, som gør sig gældende på området.
2.2. Udvalgets overvejelser om særregler for visse hunderacer
Udvalget har herudover overvejet forslag om særregler for bestemte hunderacer. Udvalget har i den forbindelse både overvejet særlige krav til hundeejeren og til selve hundeholdet.
Der er enighed i udvalget om, at den eneste model for en racebestemt særregulering, som vil kunne håndhæves effektivt i praksis, er en model med omvendt bevisbyrde, således at det er ejeren, der i tvivlstilfælde skal dokumentere hundens race eller type. Den omvendte bevisbyrde indebærer, at en overtrædelse af særreglerne ikke vil kunne strafsanktioneres, før ejeren har fået et pålæg om at overholde særreglerne.
Den model, som udvalget har overvejet, ville indebære, at der opstilles særregler for de samme 14 hunderacer og krydsninger heraf, som ville omfattes af et forbud som beskrevet ovenfor i afsnit 2.1.
Særreglerne ville gå ud på at kræve, at kun personer, der er fyldt 18 år, må besidde hunde, der omfattes af særreglerne. En sådan hund måtte endvidere kun holdes på ejerens ejendom, der skulle være indhegnet og forsynet med en sluselåge. Det ville endvidere være en betingelse, at hunden kun måtte luftes af ejeren selv eller en anden person over 18 år, og at hunden skulle bære mundkurv og i føres fast snor på højst 2 meter, når den luftes. Disse krav skulle også gælde på områder, der er fritløbsområde for andre hunde. Ejeren måtte kun lufte én hund ad gangen, og hvis hunden løb bort, skulle politiet underrettes senest 1 time efter, at ejeren havde opdaget dette.
To af udvalgets medlemmer finder, at særregler for visse hunderacer er nødvendige for at mindske faren ved disse hunde mest muligt, og at en model som den skitserede vil bidrage til at styrke politiets indsats på dette område. Disse medlemmer finder samtidig, at de opstillede krav er rimelige i forhold til de berørte hunde og hundeejere i lyset af det samfundsproblem med farlige hunde, som skal løses.
Fire af udvalgets medlemmer kan ikke støtte et forslag om særregler for bestemte hunderacer. Disse medlemmer finder – ligesom med hensyn til raceforbuddet – at en regulering af denne karakter vil ramme både for bredt og for snævert. Hertil kommer efter disse medlemmers opfattelse, at de foreslåede særregler vil udgøre en meget betydelig indskrænkning af disse hundes naturlige fysiologiske og adfærdsmæssige behov, og i øvrigt risikerer at gøre hundene mere aggressive og uhåndterlige, hvis de altid skal være iført snor og mundkurv, når de opholder sig uden for ejerens indhegnede have.
Tre af udvalgets medlemmer bemærker, at spørgsmålet om indførelse af særregler for bestemte hunderacer til dels hænger sammen med spørgsmålet om indførelse af et eventuelt forbud mod bestemte hunderacer. I det omfang, der måtte blive indført et forbud, vil det således ikke være nødvendigt at indføre sådanne særregler. I øvrigt må spørgsmålet bero på en politisk afvejning af de forskellige – til dels modsatrettede – hensyn, som gør sig gældende på området.
http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/bet1514/bet/indhold.html
