side 1, 2, 3,

17.08.11

Har vi brug for et forbud mod sodomi/dyresex? Lene Kattrup, dyrlæge og medlem af Det Etiske Råd Artiklen er en uddybende udgave af en artikel bragt i HUNDEN, august 2011 med titlen ”Er der brug for et forbud?” Selve spørgsmålet og den etiske vurdering Holdningen til, om man mener, vi har brug for et forbud mod sodomi, vil afhænge af, om man tager udgangspunkt i oplysninger fra personer, der selv bruger dyrene til sex, som vil sige, de tager hensyn til dyrene, eller om man i højere grad tager sit udgangspunkt i undersøgelser af de fysiske og psykiske skader på dyrene og samtaler med ejerne til de dyr, der er blevet brugt seksuelt. Det vil give et noget forskelligt billede, og det er med til at forklare den uenighed, der findes på området – også blandt fagpersoner/akademikere. I en artikel med titlen ”Sex med dyr – ja hvorfor ikke?” (fra www.videnskab.dk ) argumenterer to forskere for, at vi bør være mere positive overfor menneskers anvendelse af dyr til sex, mens andre synes det modsatte. I 2007 sendte 125 dyrlæger f.eks. et brev til Folketinget med en opfordring om at indføre et forbud. Debatten om emnet er blusset op igen, efter TV2 i april viste scener fra en mands sexmisbrug af nogle geder samt et pars udlån af deres hanhund til sexanvendelse. Folketinget skal i efteråret tage stilling til et forslag om at forbyde dyresex/sodomi. I 2007 viste en afstemning, at kun SF og DF ønskede et forbud, mens ca. 70 – 80 % af befolkningen foretrækker et forbud. Emnet rummer nogle vigtige etiske aspekter angående vores/samfundets dyresyn. Desuden spørgsmålet om, hvorvidt det er etisk acceptabelt, hvis vi på dette område fraviger vores princip om, at sex kun kan accepteres mellem ligeværdige individer/personer, hvor der er givet et fuldt informeret samtykke. (Det kan et dyr jo aldrig give). Er der en grænse for hvordan og til hvad, vi må bruge vores dyr? Vurderingen af, om vi finder det etisk acceptabelt at bruge dyr til sex, vil afhænge af vores baggrund og værdier, især af vores menneskesyn, dyresyn og natursyn. Om vi har et antropocentrisk (menneskecentreret) livssyn med mennesket i centrum hævet over dyrene og naturen, der primært opfattes som et instrument/redskab til at opfylde menneskers behov, og som værdsættes herudfra. Eller om vi mere betragter mennesket som en del af naturen og dyrene, som vi respekterer og tillægger en stor værdi i sig selv. I den første gruppe er der overvægt af nytteetikere, der især ser på nytten i form af, hvad der gavner mennesker. Pligtetikere, som dominerer den anden gruppe, vil vægte visse ufravigelige principper som f.eks. dyrs værdighed, en nedre grænse for, hvordan man kan tillade sig at behandle dyr uanset formålet samt, at dyr ikke må krænkes eller udsættes for angst og smerte. Er man nytteetiker kan man lettere komme frem til, at en seksuel brug af dyrene kan være tilladt. For de fleste nytteetikeres vedkommende dog under den forudsætning, at dyrene ikke skades og/eller udsættes for tvang, vold og smerte. Men spørgsmålet er, om det ikke mere vil være reglen end undtagelsen, at dyrene forulempes og skades i forbindelse med at blive anvendt til sex, så vi for at beskytte dem bør indføre et forbud mod sodomi, som en tilføjelse til dyreværnsloven. Hvordan bruges dyrene, eksempler Dyrene sexanvendes på mange forskellige måder. Der bruges af og til genstande f.eks. kæppe, kosteskaft, knive og rør til at beskadige dyret med. Hertil kommer den uintenderede smertetilføjelse og/eller fysiske beskadigelse. Der kan også være tale om, at dyret bruges nænsomt og ikke skades eller tilføjes smerte. Nogle få eksempler: · En dyrlæge tilser en hoppe, der er nedstemt og bløder fra anus. Han vurderer, der er tale om seksuel anvendelse af dyret, men anmelder ikke noget. · I sagen med seksuel misbrug af gederne, som blev vist (skjult kamera) i TV helede skaderne både omkring og inde i gedernes vagina (skede) hver gang efter en til to uger. (Et af dyrene har dog i dag permanente skader og en deform ydre vagina pga. den gentagne anvendelse).De står ofte med krum ryg som tegn på smerter og ubehag, når ejeren kommer og finder dem bagefter. Politiet har intet kunne stille op trods gerningsmandens identitet formentlig er kendt, fordi vi ikke har et forbud · En kvinde kom hjem og fandt sin mand midt i samleje med familiens fire år gamle terrier, som imens peb og hylede. Hun tog billeder af akten med sin mobiltelefon, og manden kan se frem til en bøde for dyremishandling, fordi det skete i et land, hvor det er forbudt at have sex med dyr. · En drægtig kat findes med en pind, der stukket igennem skeden og næsten igennem ryggen. Den overlever efter operation. · Hanhund brugt analt, skader af anus-lukkemusklen og kronisk fortykkede ørelapper Særligt vedr. hundyrs fysiologi De fleste undersøgelser viser en stor overvægt at hundyr som ofre med flest alvorlige skader, men der ses også skader på handyr. Hundyrene bruges hyppigst vaginalt evt. analt og af mænd. Jeg er kun én gang stødt på tilfælde, hvor hundyrene kun blev brugt i deres brunst. Udenfor et hundyrs brunst eller løbetid, som f.eks. for en tæves eller en hoppes vedkommende jo kun er ret få dage om året, tilbagedannes hendes kønsorganer til en aseksuel/ inaktiv status, man bedst kan sammenligne med forholdene hos f.eks. en pige på syv år. Derfor vil anvendelsen af et hundyr til samleje udenfor brunsten meget let og hurtigt blive særdeles smertefyldt og med stor risiko for blødning og skader. Jeg har talt med zoofile (personer der bruger dyr til sex), der ikke ønskede at skade dyret, men indrømmede, at dyrene ofte blødte fra skeden i en uges tid, når de var blevet brugt til vaginalt samleje. En af de zoofile jeg talte med fortalte mig, at han blot havde troet, der var tale om menstruation, når dyrene blødte bagefter. Min erfaring er, at disse gerningspersoner ofte tror, at vores husdyr er skabt, som vi mennesker er. Debatten opstillet punktvist I forbindelse med den debat, der fulgte den omtalte TV2-udsendelse har Det Dyreetiske Råds formand, Peter Sandøe, været i medierne flere gange for at forsvare sin og rådets position. Rådet har (bortset fra et medlem) anbefalet Folketinget, at der ikke skal indføres et forbud mod sodomi, hvilket har overrasket mange. Dog har rådet anbefalet et forbud mod seksuel kommerciel anvendelse dvs. til pornofilm, dyrebordeller etc. Det har undret mig, og jeg har igennem længere tid forsøgt at trænge ind i emnet og herunder at forstå argumentationen. I det følgende vil jeg punktvis fremkomme med rådet/formandens argumentation og så tilføje mine egne kommentarer. 1.Det ligger allerede i Dyreværnsloven, at det er forbudt at bruge dyr til sex, hvis det skader dem. Derfor er et forbud unødvendigt Uden et forbud kan politiet kun gribe ind, hvis det kan bevises, at dyrene har taget fysisk eller psykisk skade. Selvom man finder tegn på, at et dyr er blevet brugt til sex såsom blod eller sæd på dyrene, samt at dyrene virker nervøse og opskræmte, så kan politiet normalt ikke gøre noget. Det er svært (og ofte for ressourcekrævende for politiet) at påvise f.eks. skader dybt i skeden på hundyr, som bevisligt skal forbindes med gerningspersonen. Og enten heler skaderne, eller dyret dør og skaffes af vejen. Hvis vi havde et forbud, så ville foto, video eller øjenvidneberetninger af selve sexanvendelsen være tilstrækkeligt grundlag for, at man kunne give en bøde og få stoppet en adfærd, der bør stoppes. Det kan vi se i de lande, der har fået indført et forbud. Det har lettet politiets arbejde. I den omtalte tv-udsendelse var der to eksempler, som var ret typiske for fænomenet. Det ene var sagen med gederne, hvor politiet ikke kan gøre noget, selvom ejeren havde opsat et skjult kamera. Med et forbud ville det have været et anden sag. Det andet eksempel var et par, der medbragte deres hanhund til sexudlån. De forklarede, at den var urenlig, hvilket jo er et symptom på psykisk uligevægt hos hunde, samt at de naturligvis brugte hunden på denne måde ikke for hundens skyld, men af egoistiske grunde. De kunne have fået en bøde med besked om at stoppe med at bruge hunden til sexudlån, hvis vi i vores lovgivning havde et forbud. Dyreværnsloven beskytter ikke dyrene i disse to tilfælde. Det har den heller ikke gjort i de andre tilfælde her i landet, jeg kender til. Bevisbyrden er for tung uden et forbud. 2. Man behøver ikke et samtykke fra dyr til sexanvendelse. Vi behøver jo f.eks. heller ikke et samtykke fra et dyr, når vi slagter det - eller når vi går tur med en hund Jeg synes ikke, der er en parallel her. Vi har en lovgivning, der kræver, at dyr ikke må udsættes for smerte eller lidelse forinden slagtningen, og de bliver bedøvet inden selve aflivningen. Men en del dyr vil opleve lidelse, angst, smerte og desuden have følgeskader efter anvendelse til sex, hvor de jo ikke er bedøvede og desuden skal leve videre bagefter. Overordnet set er det sådan i vores samfund, at vi finder det uetisk, når sex sker ved tvang, pres, vold eller hvis sex pånødes individer, der ikke kan overskue konsekvenserne. Sådan ser vi på sex. Vi mener, sex fordrer lighed mellem de deltagende og et fuldt informeret samtykke med fortrydelsesret undervejs. Derfor har vi vores aldersgrænse på 15 år, og et flertal af befolkningen finder det uacceptabelt, når mennesker forgriber sig på mentalt retarderede eller på vores dyr for at få seksuel tilfredsstillelse. 3. Man kan ikke tvinge et dyr. Dyr vil næsten altid sige fra, hvis vi udsætter dem for noget ubehageligt eller smertefuldt Det Dyreetiske Råd skriver i sin udtalelse om dyresex fra 2006, at et dyr godt kan sige fra, når man tilføjer det smerte eller ubehag. Min erfaring fra mange års arbejde med alvorlige dyreværnssager har vist mig, at det kan forekomme, men det er relativt sjældent. I de fleste tilfælde opfatter dyret sig selv som underlagt menneskers vilje. Når de udsættes for lidelse eller smerte, finder de sig ofte i det. I TV-udsendelsen så man tydeligt, at da manden ville bruge geden til samleje, prøvede den at undvige, men efter nogen tid overgav den sig, selvom det var smertefuldt og ubehageligt. Den var ikke i brunst. 4. Et forbud vil ikke virke, for det vil kun få aktiviteten til at foregå endnu mere skjult Det er lige modsat (se 1). Det aflaster og hjælper, hvis det er tilstrækkeligt at påvise, at dyret har været brugt til sex af mennesker, hvor politiet så blot kan give en bøde og få stoppet en praksis, der bør stoppes i tide. Som det er nu, foregår det ofte fordækt og skjult, og det vil det gøre uanset et forbud eller ej. Et forbud vil virke forebyggende, og det vil lette politiets arbejde. 5. For at varetage de seksuelle minoriteters interesser, bør vi ikke have et forbud mod dyresex. Personer, der bruger dyr til sex, har ofte positive følelser overfor dyrene., og derfor vil de ikke skade dem Et dyreetisk råd bør have mest fokus på dyrene. Rådet har nedtonet skaderne og ikke forholdt sig til undersøgelserne fra blandt andet Norge, Sverige og England, der samstemmende påviste en betydelig frekvens af ret alvorlige skader på dyrene. Rådet har haft en for nytteetisk og for antropocentrisk tilgang til emnet, hvilket, jeg mener, er uheldigt. Der burde have være en dyreetisk tilgang med hovedvægt på hensyn til dyrene. Når man læser rådets udtalelse om sodomi, forundres man over, at menneskehensyn vejer tungt hele vejen igennem. Der tales konstant om "rådets zoofile kontaktpersoner", hvilket er betænkeligt, når kommissoriet var, at rådet skulle forholde sig til, om sodomi skulle overvejes forbudt. Herved kommer rådet til at tildele de zoofile en hovedrolle i udtalelsen, samtidig med deres anvendelse af dyr til sex indirekte legitimeres, fordi de omtales de på en sympatisk og ret positiv måde, Når man læser udtalelsen, får man det indtryk, at de zoofile tager hensyn til dyrene, når de bruger dem seksuelt. Virkeligheden viser os noget ganske andet. 6. Vi mangler viden om udbredelsen og om skaderne på dyrene På grund af områdets skjulte karakter er det vanskeligt at vide noget om, hvor mange dyr, der bruges til sex og hvor mange, der skades af det. Ikke alle skades, men alt tyder på, at så mange skades, så et forbud er både relevant og nødvendigt. Vi ved efterhånden en del om skadernes karakteristika. Som nævnt findes der flere undersøgelser, der har fået en del europæiske lande til at indføre et forbud for at beskytte dyrene bedre. Sidst Norge og Holland. Sverige er på vej. Beskrivelsen af skaderne er rystende læsning. I Norge har hver 5. dyrlæge set tilfælde med skader på dyr, hvor de skønnede, at der var tale om seksuelt misbrug af dyret. 7. Hvis man ønsker et forbud, så sammenligner man dyr med børn og dyresex med pædofili Peter Sandøe bruger selv sammenligningen mellem små børn og dyr i en lærebog, hvor han forklarer, at helt små børn på samme måde som dyr lever i nuet og ikke kan overskue konsekvenserne af deres handlinger. Forskere har fundet frem til, at de skader, man finder på dyr efter sexmisbrug, har en del lighedspunkter med skaderne på helt små børn udsat for pædofili. Naturligvis skal vi være varsomme med at sammenligne udover, hvad der er en saglig begrundelse for. I flere undersøgelser om sodomi, konkluderes det, at personer, der bruger dyr til sex, ofte selv er blevet seksuelt krænket. Og meget tyder på, at personen selv traumatiseres ved at bruge dyr på den måde, således at hans eller hendes sociale samt seksuelle relationer til sine medmennesker skades. Der er forskellige oplysninger om, hvor ofte det er tilfældet, men det går så hyppigt igen i faglitteraturen og i beretningerne (bl.a. fra kriminologer, psykologer og psykiatere) at det – foruden skaderne på dyrene – bør tages med som et væsentligt argument for indførelsen af et forbud. I forbindelse med den meget omtalte Brønderslevssag, hvor en del børn var udsat for misbrug og omsorgssvigt, var jeg ikke overrasket over at erfare, at man fandt døde heste, og der var vidneudsagn om seksuel misbrug af dyrene. 8. Hvis vi forbyder sodomi, så rammer vi de landmænd, der har brug for at inseminere deres dyr. Peter Sandøe har som et vigtigt punkt i den seneste debat gjort gældende, at hvis vi forbyder sodomi, så ville det ramme de landmænd, der bruger kunstig befrugtning, når de skal have deres brunstige søer gjort drægtige. I Norge skrev man i bemærkningerne til deres nye lov mod sodomi pr. 1.1.2010, at sædtapning, inseminering og andre nødvendige procedurer i forbindelse med avl og reproduktion ikke kan regnes for seksuelle handlinger i forbindelse med den aktuelle lov. De har ikke haft afgrænsningsproblemer. Konklusion Samlet set synes jeg ikke, der er så meget at betænke sig på. Et forbud er både relevant og nødvendigt. Vi må huske, at menneskers seksualdrift kun er en drift og ikke et obligatorisk behov. Og der er så mange andre måder at tilfredsstille denne på end ved at bruge vores dyr, hvor vi ved, at en del skades af det – uanset dette var intentionen eller ej. Der er tunge såvel dyreværnsmæssige, etiske og veterinære grunde, der taler for, at vi for at beskytte dyrene og for at fremme respekten for dyr, bør forbyde, at mennesker anvender dem til dyresex/sodomi. Det kan gøres ved en tilføjelse på blot en linie til dyreværnsloven, som man har gjort det i Norge.

16.08.11

Så tryg bør enhver killing være, når den har en familie Derfor vil vi gerne opfordre alle katteejere til at tage ansvar: Neutraliser DIN kat, for kattens skyld   "Efter at katten i gennem tiderne har været jaget, forhadt eller i bedste fald, overladt til sin egen skæbne, er den blevet mere populær end nogen sinde. Nogle mener ligefrem at katten har overhalet hunden som menneskets fortrukne kæledyr. Denne popularitet er selvfølgelig god for katten og det er da heller ikke katten der er problemet men derimod mennesker der ikke ved hvordan man behandler katten eller respekterer at omgivelserne måske ikke ønsker at deltage i katteholdet." Ovenstående er et citat fra websiden "Kattens ansvar" Er du katteejer så Læs venligst denne side som oplyser alt vi behøver at vide om katte og killinger. Mange venlige hilsener på kattenes vegne Aktive Dyrevenner.

22.05.11

A D V A R S E L !     Vi advarede for nogle måneder siden om en mand, der prøvede/prøver at afpresse folk til at sætte X-antal kroner ind på et bestemt kontonummer og herefter vil man få oplyst hvor ens hund/kat befinder sig. Men heldigvis var der ikke nogle af dem han kontaktede der hoppede på den. 1 måned senere vælger han igen at kontakte en hundeejer ( Berit ) som han også kontaktede første gang. Her vælger vi at hoppe med på legen for at få oplyst hans kontonummer m.m. Det lykkes os  :o) Vi kontaktede politiet, men som vi nok alle ved, så gør de ikke noget som helst ( det tog os 2 måneder bare at få oprettet en sag ) - derfor vil vi advare andre der har dyr der er efterlyste - så denne advarsel kommer ud til alle der har efterlyst et dyr, så ingen risikerer at betale en stor sum penge for at få sit dyr tilbage. ( har bedt om dokumentation på at han har hunden, men den kommer ikke )! Vi kender mandens kontonummer som er: reg.nr,: 0169 og kontonr.: 4378336460, en filial i Hvidovre. Manden bor i Farum!  Han vælger at kontakte folk lige efter den første i måneden, for der har folk jo fået penge. Så det er altid omkring den 5. og herefter hører man ikke mere fra ham, med mindre ”man” vælger at sige at man vil betale for at få hunden/Katten tilbage, for så bliver han ved i omkring 1 uge og så stopper han til man igen er kommet til efter den 1. Så pas på derude og KRÆV ALTID BEVISER FOR AT DE HAR JERES DYR.  Mange hilsener   Dog Ranch ( Berit ) Aktiv Dyrevenner ( Senior )

22.05.11

Vi har problemer med vores domæne IGEN Hvis du/I sender mail til os du ikke får svar på, eller som bliver returneret til Jer, så kontakt os lige igen, da vi mister en del mails dagligt. Vi er i kontakt med one.com, som ikke kender til noget problem hmmmm. MEN der ER et problem. I vil også kunne sende en besked gennem vores Facebook profil af samme navn: Aktive Dyrevenner. Med venlig hilsen Aktive dyrevenner

08.05.11

Vejledning om hundelovens forbudsordning: 1. Indledning Denne vejledning er udarbejdet af Justitsministeriet med det formål at vejlede nuværende og fremtidige hundeejere om indholdet af det forbud mod 13 angivne hunderacer og krydsninger, hvori en sådan race indgår, som følger af hundelovens §§ 1 a og 1 b, der træder i kraft den 1. juli 2010.    Læs mere her

08.05.11

Forvirringen er total - hvilke hunde er ulovlige         Udskrifther:                                    Udskrift her: Senior

05.04.11

Vil I deltage i et TV-program? Vi søger en børnefamilie der har mange dyr. og en familie der lever anderledes end hvad man forbinder med det gængse familieliv. d.v.s en familie der lever og ånder for deres dyr. (Det må gerne være anderledes dyr), læs mere nedenfor: Et filmskab har spurgt os, om vi kunne hjælpe dem med at finde en dejlig dyrevenlig børnefamilie til et Tv-program. De skriver: Vi er i gang med at finde familier til et nyt program og i den forbindelse vil jeg høre om I kan hjælpe mig. Vi søger familier der har valgt at leve anderledes end hvad man forbinder med det gængse familieliv. Vi vil meget gerne finde en familie med børn, der har viet deres liv til dyrene og hvor det gennemsyrer deres hverdag. I den forbindelse vil jeg høre jer om I har nogle medlemmer der passer den beskrivelse eller om der er andre i kender til? Vi er lydhør overfor alt :) Det er et must at det skal være en børnefamilie og så skal dyrene betyde og fylde så meget at deres hverdag ikke ser ud som alle andres. De må også meget gerne have anderledes kæledyr, såsom en gris indenfor osv. Og så bare mange dyr:) Programmet er et portræt af kernefamilien anno 2011, der lever anderledes end de fleste. Vi tager fat i forskellige måder at leve anderledes på - og én af de måder er, at leve et liv hvor dyrene fylder alt eller rigtig meget og hvor hele eller det meste af familien er involveret. Hvis det lyder som din familie, eller en familie du kender, så må du meget gerne kontakte os på: Mail@aktivedyrevenner.dk Mange hilsener Senior

05.04.11

Vi mangler "varme" hænder til alle former for frivillig hjælp til dyr i nød Efter en lang og hård vinter er foråret endelig kommet til Danmark. Vi håber at I alle har hjulpet dyrene udenfor i den kolde vinter, så de er kommet igennem den kolde tid, små som store. J Der kommer forhåbentlig snart nye kræfter til foreningen, da generalforsamlingen er nært forestående, så alle interesserede kan ligesom jeg - stille op til valg på denne, men lige nu handler det om at skaffe frivillige medhjælpere/hænder, der gerne aktivt vil være med til at gøre en forskel for dyr i nød. Undertegnede ønsker at stille op til bestyrelsen, men har allerede nu tilbudt min praktiske hjælp. Nogle få ord om mig selv: Jeg hedder Annika Graversen, og er bosiddende i Fredericia. Jeg vil fremadrettet være ansvarlig for foreningens frivillige medhjælpere. Mit hjerte har, og vil altid brænde for at hjælpe dyr i nød, og jeg håber, at kunne gøre en forskel i Aktive Dyrevenners regi fremover, forhåbentlig også som kommende bestyrelsesmedlem. Vi mangler frivillige der kan bruge lidt af deres fritid til dyrene, selvom I kun kan afsætte få minutter/timer om dagen/måneden, Aktive Dyrevenner kan bruge alle der vil hjælpe de dyr i nød, vi dagligt bliver bedt om at hjælpe.  Men for at en forening som vores kan fungere, er der brug for mange hænder, flere end der er nu. Der er mange praktiske opgaver i vores forening, så jo flere der ønsker at hjælpe, jo flere dyr kan få den optimale hjælp i forhold til deres behov. Vi arbejder over hele landet, for alle slags dyr, og derfor er der også brug for frivillige i hele Danmark, så I behøver ikke tænke at ”nej det ligger på Sjælland, så vi kan alligevel ikke gøre noget”. DET KAN I - vi mangler Jer meget til at hjælpe dyrene i hele Danmark.  Vi mangler frivillige til følgende opgaver:   Plejefamilier til alle slags dyr, både akutte, som enkelte tilfælde af længerevarende ophold Hjælpe med at godkende nye plejefamilier/adoptanter til de dyr, Aktive Dyrevenner selv har taget til sig, der mangler hjem. Chauffører til transport af dyr fra ”A til Z” - gerne som en kæde, hvis afstandene er lange. Uddeling af materialer for foreningen, som foldere o.l. Kreative frivillige der kan/vil strikke og sy, male billeder, og andre salgsbare ting, være med til at holde loppemarkeder. Ja selv hjælp med at ajourføre vores hjemmesider har vi hårdt brug for. Der mangler også hjælp til opdatering af 2 hjemmesider, og mange andre løbende opgaver. Ja mulighederne er mange, det er kun fantasien sætter grænser. Ellers er der kun tilbage at ønske alle et super dejligt forår, og melder der sig nogle spørgsmål, eller sidder I og tænker ”det her VIL jeg gerne” - så kontakt mig på nedenstående mail og jeg vil kontakte dig/jer så hurtigt det er mig muligt J Med kærlige dyrehilsener Annika Graversen på vegne af Aktive Dyrevenner    Mails vedrørende frivilligt arbejde: Frivillige@aktivedyrevenner.dk

08.12.10

Nu er domænet oppe at køre igen Men vi får desværre ikke styr på det hele over en nat. Der ligger mange ubesvarede mails, og mange mails om dyr der mangler et hjem, men vi vil besvare disse hurtigst muligt løbende, som tiden er til det. Med venlig hilsen Aktive dyrevenner

09.02.11

Undskyld...... at vi ikke er up to date med dyr der mangler et nyt hjem. Vi er derfor i gang med den store oprydning, ved at skrive til samtlige der har dyr på vores side, selvom vi har modtaget disse via andre.  De fleste får vi via Ompladseringshund, og har derfor ingen føling med, hvornår disse hunde har fundet et nyt hjem. Det forsøger vi at få en fremtidig løsning på sammen med Karsten. Derfor vil der for en kort tid kun vises en tom side for de dyr der mangler et nyt hjem, men vi vil hurtigst muligt sætte de dyr på siden vi "positivt" ved mangler et nyt hjem. Vi har kontaktet samtlige dyrs, formidlere via mail, og har fået tilbagemelding fra de fleste. Heldigvis er der mange der har fundet sig et nyt hjem, og hvad der glæder os rigtig meget er, at mange har fået et nyt hjem igennem os på vores Facebookprofiler. Det var en god tilbagemelding. Problemet med en tilbagemelding til os, er/var at de ikke er vidende om hvordan de kontakter os, da de sender en "annonce" igennem andre og derfor ikke kender ret meget til Aktive Dyrevenner. Siden, "Dyr der HAR fået et nyt hjem" vil der i mod fortsætte uændret, bortset fra de dyr der nu viser sig har fået et nyt hjem vil blive tilføjet. Mange dyrevenlig hilsener Aktive dyrevenner

08.12.10

Vejledning om hundeloves forbudsordning: 1. Indledning Denne vejledning er udarbejdet af Justitsministeriet med det formål at vejlede nuværende og fremtidige hundeejere om indholdet af det forbud mod 13 angivne hunderacer og krydsninger, hvori en sådan race indgår, som følger af hundelovens §§ 1 a og 1 b, der træder i kraft den 1. juli 2010.    Læs mere her          Nu er domænet oppe at køre igen Men vi får desværre ikke styr på det hele over en nat. Der ligger mange ubesvarede mails, og mange mails om dyr der mangler et hjem, men vi vil besvare disse hurtigst muligt løbende, som tiden er til det. Med venlig hilsen Aktive dyrevenner

23.11.10

Nu er det landsdækkende dyreværnskorps en realitit. Så er der godt nyt fra arbejdsgruppen der opstod i forbindelse med dyrevelfærdskonferencen på Fyn den 26. september 2008.♥ Vi ønsker et landsdækkende Dyreværnskorps i Danmark! Gennem knap 2 år har vi deltaget i en arbejdsgruppe bestående af Jørgen S. Petersen og Fransiska Andersen (Inges Kattehjem) Anne Trane (Dansk Dyreværn Århus) Christian Birkemark (Hundens Tarv) Axel E. Sørensen (Alle Dyrs Ret) Anne-Mette Iversen (Hesteinternatet af 1999) Lene Kattrup (Dyrlæge), Siff Aagaard (Aktive Dyrevenner), Birgith Sloth (Biolog og konsulent) og Janne Junker (nyt Hesteliv), hvor vi har arbejdet på at få beskrevet, hvorledes et landsdækkende dyreværnskorps kunne tænkes oprettet. Dyreværnsforeningerne i Danmark er helt enige om, at dårligt behandlede dyr i vores land ikke bliver hjulpet i et blot rimeligt omfang. Dyreværnssagerne behandles forskelligt af politiet afhængig af ressourcer og landsdel. Retssystemet arbejder tungt, besværligt og alt for langsommeligt i sager, hvor det er indlysende, at dyrene burde have været hjulpet eller fjernet for længst. Det vil vi gøre noget ved! Vi ønsker et hurtigt arbejdende og effektivt, landsdækkende Dyreværnskorps! Borgerne skal kunne ringe til ét centralt tlf. nr., som tager imod alle henvendelser fra hele landet, og som herefter tager kontakt til den konsulent, der arbejder i det aktuelle område. Ideen er, at politiet ligeledes i første omgang kan videresende alle de henvendelser, de får, til Dyreværnskorpset, som herefter rykker hurtigt ud og undersøger, om henvendelsen er begrundet. Kun i de begrundede sager, som Dyreværnskorpset ikke selv kan løse, tilkalder dyreværnskonsulenten politiet, som så skal træde til.Fordelene er indlysende: • At dyrene hjælpes med det samme • At øge dyrevelfærden i Danmark • At sikre en hurtig og effektiv håndtering af sager • At Danmark får et hurtigt arbejdende korps med specialviden • At politiet aflastes, og får frigjort ressourcer til andre vigtige politiopgaver • At borgerne kan rette henvendelse et sted, i stedet for selv at skule finde ud af, hvor der kan hentes hjælp • At sagerne behandles ens under en og samme organisation uanset ressourcer eller landsdel. Da langt størsteparten af de henvendelser dyreværnsforeningerne får, handler om manglende viden om dyrenes behov og pasning, løses de mest effektivt ved fornuftig rådgivning af en konsulent, der har både indsigt og viden. Arbejdsgruppen har udarbejdet et fælles arbejdsdokument, og ønsker med udgangspunkt i dette, nu at få politikerne i tale, samt at strække samarbejdet ud til andre dyreværnsorganisationer.

15.11.10

Ændring i bestyrelsen Da formanden, næstformanden og et bestyrelsesmedlem har ønsket at udtræde af foreningen den  15. november d.å. vil vi hermed meddele at bestyrelsen herefter ser således ud indtil generalforsamlingen foråret 2011: Formand: (Konstitueret) Kate Ardahl  Kasserer: Lisbeth Fossum   Bestyrelsesmedlem: Jette Damgaard Bestyrelsesmedlem: Anette Berg Bestyrelsesmedlem: (Konstitueret) Hanne Hansen   Foreningens stifter og tidligere formand, ”Senior” valgte at fratræde posten som formand, på sidste generalforsamling, på grund af helbredsmæssige årsager, men forbliver som rådgiver, og vil fremover hjælpe os i den udstrækning der måtte være behov for dette.   Vi takker Tina Holm, Lotte Nielsen, og Allan Larsen for deres store arbejde i den forgangne tid.   På vegne af Aktive Dyrevenner Lisbeth Fossum

29.07.10

Dødelig hundevirus spreder sig,  af: Jacob Linddahl Dårligt nyt for de firbenede. En dødelig virus blandt hunde spreder sig nemlig lige nu her i regionen. De seneste 10 dage er tre smittede hunde blevet behandlet på Faxe Dyrehospital for den såkaldte parvovirus. To af hundene døde af sygdommen.   Læs mere her

08.07.10

Den NY hundelov giver overskrifter og følelsesladede udbrud, så det syder!   Læs her hvilke reaktioner "vi" indtil nu har fået på vores facebook profil: "Dyreværnskorps, den upolitiske demogruppe": http://www.facebook.com/#!/dyrevaernspoliti.demogruppen   Gærum Dyreklinik udtaler at de nægter at aflive sunde og raske dyr, uanset race. Læs mere på linket nedenunder: http://www.gaerum-dyreklinik.dk/forsiden/lov-om-kamphunde-det-nægter-gærum-dyreklinik/         Udlandet rør også på sig! : http://www.gopetition.com/petitions/repeal-the-breed-ban-in-denmark.html    Og den Danske Presse er også om sig nu:  http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1374682.ece    Her er en artikel mere fra TV2: http://nyhederne.tv2.dk/politik/article/32012068/   Hvad mener du/I? Skriv hvad du/I mener om denne lov på vores debatforum: http://dyrepoliti.forumup.dk/viewtopic.php?t=1383&mforum=dyrepoliti

06.07.10

Lille "Heldig"  blev den ny hundelovs første offer.   Læs artiklen i BT om HELDIG her:     Det er med blødende hjerte, at vi må fortælle, at "Heldig" den. 5. juli 2010 blev aflivet  kl. 14:00 3. gang var heller ikke lykkens gang for "Heldig". Han blev atter svigtet, og vedkommende satte ham i pleje, som heller ikke var optimalt. J... fik besked på, hun kunne komme og hente ham igen, men hun har ikke mulighed for at beholde ham selv. Nu er den nye hundelov jo trådt i kraft, så "Heldig" blev ovenikøbet forbudt, så han ville ikke kunne finde nyt hjem eller kunne overdrages til en ny ejer på lovlig vis selvom, han havde alle sine papirer og vacc. o.s.v i orden. Nu er han ikke længere kasteboldt blandt uansvarlige hundeejere, eller offer for en hundelov, der gjorde ham forbudt.   Læs "Heldig's" historie her:   Læs vejledningen om den ny hundelov der trådte i kraft den 1. juli 2010 her:   Hvil i fred lille "Heldig", god tur over broen, og leg dejlige lege med dine frænder der venter på dig.   Regnbuebroen:    Se den smukke film HER og læs også den rørende historie HER

 

24.06.10

ADVARSEL !!   Brug IKKE Ferramol til sneglebekæmpelse - det slår de små pindsvin og fugle ihjel, selvom der oplyses på emballagen, det er uskadeligt.     Formanden for Pindsvinevennerne i Danmark, Kirsten Fournais, oplyser i deres medlemsblad for marts måned 2010:   "I TV2 nord var der et haveprogram med havemanden Henrik Arildskov onsdag den 3.3 2010 kl. 19.45.   En af vore plejere så programmet og gyste, og det samme gjorde jeg, da jeg fik det fortalt. Det drejede sig om sneglebekæmpelse, og rådet lød: "Så snart jorden er bar, så strø Ferramol ud på jorden. Det vil sneglene spise, og de vil så efter et par dage dø af sult."   Ja, det vil de helt bestemt, og ikke bare de uønskede snegle, men også vinbjergsneglene og alle de andre. Regnormene vil også dø, og det samme vil fugle og pindsvin.   Brug aldrig nogen form for gift !   Jeg agter at kontakte TV2 og gøre, hvad jeg kan for at få det dementeret.   K.F " -------------------------------------------------------------------- (Billedet af det lille pindsvin er taget af Tina Holm, plejer i Pindsvinevennerne i Danmark og formand for Aktive Dyrevenner.)

04.06.10

1.2. Udvalgets sammensætning Udvalget om hunde har ved afgivelse af denne delbetænkning haft følgende sammensætning: Landsdommer Jens Kruse Mikkelsen, Østre Landsret (formand) Kommunikationskonsulent Vibeke Knudsen, Dansk Kennel Klub Forretningsfører Hans Tonsborg, Danmarks civile Hundeførerforening Dyrlæge Jens Svenningsen, Dyrenes Beskyttelse Dyrlæge Ingeborg Mølbak, Dyreværnsrådet Dyrlæge Pernille Elisa Hansen, Den Danske Dyrlægeforening Rigsadvokatassessor Pernille Langermann-Nielsen, Rigsadvokaten Afdelingschef Birgit Kleis, Rigspolitiet Kontorchef Cristina A. Gulisano, Justitsministeriet Fuldmægtig Michelle Argir, Justitsministeriet (sekretær) Fuldmægtig Mette Johansen, Justitsministeriet (sekretær) 1.3. Udvalgets arbejde Udvalget påbegyndte sit arbejde i maj 2009 og har holdt i alt 7 møder. På udvalgets andet møde den 26. juni 2009 holdt hundeadfærdsekspert Irene Jarnved oplæg om type- og raceinddeling af hunde. 1.4. Delbetænkningen opbygning og indhold Delbetænkningens kapitel 2 indeholder en sammenfatning af udvalgets overvejelser og forslag. I kapitel 3 redegøres for de gældende regler om farlige hunde. I dette kapitel gennemgås den historiske udvikling i reglerne om farlige hunde. Endvidere redegøres der for gældende ret, herunder for reglerne om besidderens forpligtelser og politiets mulighed for at udstede pålæg om bl.a. snor og mundkurv, samt for politiets mulighed for at træffe beslutning om aflivning af en hund. Herudover beskrives sanktionerne ved manglende overholdelse af hundeloven, ligesom kapitlet indeholder en redegørelse for reglerne om mærkning og registrering af hunde. Endelig indeholder kapitlet en beskrivelse af det udkast til lovforslag om ændring af hundeloven og dyreværnsloven, som justitsministeren sendte i høring den 11. september 2009, men som endnu ikke har dannet grundlag for et lovforslag. I kapitel 4 redegøres for retstilstanden vedrørende farlige hunde i 11 andre europæiske lande, herunder Norge, Storbritannien og Spanien. Kapitel 5 indeholder en række statistiske oplysninger om antallet af farlige hunde i Danmark og om antallet af skader forvoldt af hunde. Endvidere beskrives politiets og de særlige hundesagkyndiges erfaringer med de gældende regler. I kapitel 6 redegøres for en række forhold, der kan have indvirkning på hundes farlighed. I den forbindelse gennemgås en såkaldt historisk raceinddeling, hvor hundene inddeles i kategorier af hundetyper på baggrund af hvilke egenskaber, hundene historisk set er avlet til at besidde. Endelig redegøres der for mulighederne for at identificere en given hunderace. Kapitel 7 indeholder bl.a. udvalgets overvejelser om mulige modeller for en afgrænsning af, hvilke hunde der må anses for farlige. På grundlag heraf indeholder kapitlet udvalgets overvejelser om mulighederne for og hensigtsmæssigheden ved henholdsvis et raceforbud og en særregulering for visse hunderacer og om, hvilke hunderacer der i givet fald bør være omfattet af et forbud eller en særregulering. Herudover redegøres for udvalgets overvejelser om generelle skærpelser af hundelovens regler og for udvalgets overvejelser og forslag vedrørende sanktionsniveauet på området. Kapitel 8 indeholder udvalgets lovudkast med bemærkninger. Som bilag til delbetænkningen er optaget to udkast til lovforslag om ændring af hundeloven, der ikke støttes af et flertal i udvalget. Det ene udkast omhandler et forbud mod farlige hunde og det andet udkast omhandler særregler for hold af krævende hunde.     Kapitel 2 Sammenfatning af udvalgets overvejelser og forslag 2.1. Udvalgets overvejelser om et forbud mod hold af visse hunderacer mv. Udvalget har overvejet muligheden for at indføre et forbud mod hold af visse hunderacer og krydsninger, hvori disse racer indgår. Der er enighed i udvalget om, at de hidtidige erfaringer i Danmark og i udlandet fører til, at et eventuelt raceforbud – for at kunne håndhæves effektivt i praksis – må bygge på en model med omvendt bevisbyrde, som er inspireret af den regulering, der findes i Norge. Den omvendte bevisbyrde indebærer, at det er hundeejeren, der i tvivlstilfælde skal dokumentere hundens race eller type. Udvalget bemærker, at man ikke har noget sikkert statistisk eller erfaringsmæssigt grundlag for, hvilke racer der bør omfattes af et eventuelt forbud. Hvis forbuddet skal omfatte de hunde, som i almindelighed anses som kamp- eller muskelhunde, og som findes i Danmark, samt de hunde, der tilhører gruppen af hyrde- og vagthunde fra Syd- og Østeuropa samt Asien, og som kan forventes at blive næste generation af farlige hunde i Danmark, foreslår udvalget, at forbuddet ville kunne omfatte følgende hunderacer og krydsninger, hvori disse racer indgår: Pitbull terrier Tosa inu Fila brasileiro Dogo argentino Amerikansk staffordshire terrier (amstaff) Boerboel Staffordshire bull terrier Amerikansk bulldog Kangal Centralasiatisk ovtcharka Kaukasisk ovtcharka Sydrussisk ovtcharka Tornjak Sarplaninac Seks af udvalgets medlemmer finder dog ikke, at det er nødvendigt at lade hunde af racen staffordshire bull terrier omfatte af et forbud. Disse medlemmer bemærker, at racen i mange år er blevet avlet til familiehund, og at den ikke bliver ret stor. Hvis der indføres et forbud mod de nævnte hunderacer, finder udvalget, at ejere af disse hunde bør omfattes af en overgangsordning, således at de under nærmere fastsatte betingelser kan beholde en hund af en forbudt race, der er erhvervet før forbuddets ikrafttræden. Udvalget finder endvidere, at et nationalt forbud mod hold af visse hunderacer bør suppleres af et forbud mod import af de pågældende racer. Et flertal af udvalgets medlemmer kan dog ikke anbefale, at der gennemføres et forbud mod visse hunderacer. Disse medlemmer peger på, at der ikke er noget sikkert statistisk grundlag for at udpege bestemte hunderacer som mere farlige end andre, og at der ikke er nogen sikkerhed for, at et raceforbud mærkbart vil mindske problemet med farlige hunde. Disse medlemmer finder endvidere, at et forbud vil ramme for bredt, idet det vil være vanskeligt for borgerne at tilbagevise politiets påstand om, at man er indehaver af en forbudt hund, ligesom forbuddet også vil ramme velfungerende hunde af de nævnte racer. Samtidig finder disse medlemmer, at forbuddet vil ramme for snævert og ikke løse problemet med farlige hunde, idet der også findes farlige hunde inden for andre racer. Et mindretal af udvalgets medlemmer er enig i, at en række forhold – isoleret set – kan anføres imod et forbud mod visse hunderacer. Der kan imidlertid også efter mindretallets opfattelse anføres stærke grunde til at foreslå en forbudsordning. Mindretallet finder, at det er et væsentligt problem, når der i den brede befolkning skabes frygt for at blive angrebet af hunde, som man møder på offentlige gader og veje, uanset om denne frygt statistisk set er velbegrundet. Mindretallet bemærker endvidere, at selv om den foreslåede forbudsmodel muligvis ikke vil kunne håndhæves fuldt ud effektivt, vil ordningen kunne have den effekt, at antallet af hunde omfattet af ordningen gradvist reduceres. Mindretallet finder således, at spørgsmålet om indførelse af en forbudsordning i sidste ende må bero på en politisk afvejning af de forskellige – til dels modsatrettede – hensyn, som gør sig gældende på området.   2.2. Udvalgets overvejelser om særregler for visse hunderacer Udvalget har herudover overvejet forslag om særregler for bestemte hunderacer. Udvalget har i den forbindelse både overvejet særlige krav til hundeejeren og til selve hundeholdet. Der er enighed i udvalget om, at den eneste model for en racebestemt særregulering, som vil kunne håndhæves effektivt i praksis, er en model med omvendt bevisbyrde, således at det er ejeren, der i tvivlstilfælde skal dokumentere hundens race eller type. Den omvendte bevisbyrde indebærer, at en overtrædelse af særreglerne ikke vil kunne strafsanktioneres, før ejeren har fået et pålæg om at overholde særreglerne. Den model, som udvalget har overvejet, ville indebære, at der opstilles særregler for de samme 14 hunderacer og krydsninger heraf, som ville omfattes af et forbud som beskrevet ovenfor i afsnit 2.1. Særreglerne ville gå ud på at kræve, at kun personer, der er fyldt 18 år, må besidde hunde, der omfattes af særreglerne. En sådan hund måtte endvidere kun holdes på ejerens ejendom, der skulle være indhegnet og forsynet med en sluselåge. Det ville endvidere være en betingelse, at hunden kun måtte luftes af ejeren selv eller en anden person over 18 år, og at hunden skulle bære mundkurv og i føres fast snor på højst 2 meter, når den luftes. Disse krav skulle også gælde på områder, der er fritløbsområde for andre hunde. Ejeren måtte kun lufte én hund ad gangen, og hvis hunden løb bort, skulle politiet underrettes senest 1 time efter, at ejeren havde opdaget dette. To af udvalgets medlemmer finder, at særregler for visse hunderacer er nødvendige for at mindske faren ved disse hunde mest muligt, og at en model som den skitserede vil bidrage til at styrke politiets indsats på dette område. Disse medlemmer finder samtidig, at de opstillede krav er rimelige i forhold til de berørte hunde og hundeejere i lyset af det samfundsproblem med farlige hunde, som skal løses. Fire af udvalgets medlemmer kan ikke støtte et forslag om særregler for bestemte hunderacer. Disse medlemmer finder – ligesom med hensyn til raceforbuddet – at en regulering af denne karakter vil ramme både for bredt og for snævert. Hertil kommer efter disse medlemmers opfattelse, at de foreslåede særregler vil udgøre en meget betydelig indskrænkning af disse hundes naturlige fysiologiske og adfærdsmæssige behov, og i øvrigt risikerer at gøre hundene mere aggressive og uhåndterlige, hvis de altid skal være iført snor og mundkurv, når de opholder sig uden for ejerens indhegnede have. Tre af udvalgets medlemmer bemærker, at spørgsmålet om indførelse af særregler for bestemte hunderacer til dels hænger sammen med spørgsmålet om indførelse af et eventuelt forbud mod bestemte hunderacer. I det omfang, der måtte blive indført et forbud, vil det således ikke være nødvendigt at indføre sådanne særregler. I øvrigt må spørgsmålet bero på en politisk afvejning af de forskellige – til dels modsatrettede – hensyn, som gør sig gældende på området.   http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/bet1514/bet/indhold.html   I kan skrive jeres kommentarer her:    http://dyrepoliti.forumup.dk/viewtopic.php?t=1314&highlight=&mforum=dyrepoliti

03.06.10

Sakset fra det nederste link. Tilfældigt valgte hunderacer forbydes uden dokumentation. Med denne liste af forbudte hunde, kan INGEN blandingshund over 45 cm. i Danmark føle sig sikker, og kan ikke omplaceres. Listen omfatter bl.a. en håndfuld hyrde/vogter hunde, herunder racenTornjak, som aldrig har været sat i forbindelse med begrebet "farlige" hunde, som ingen bidhistorik har nogen steder. Medlemmer af hundeudvalget har vedgået at alle racerne er tilfældigt valgt, og der ikke findes nogen statistik eller dokumentation for at netop disse racer skulle være farligere end andre. Det er videnskabelig bevist at det primært er ejeren og ikke hunden, der er problemet, når hunden bider. Alligevel skal 14 racer nu forbydes - uden dokumentation for en eneste af racerne. Listen af hunde omfatter mange typer, ikke kun den såkaldte "kamp-muskelhunde" type, hvilket gør det endnu sværere for politi og internater at skelne mellem lovlige og ikke lovlige hunde. Masser af hunde må nu aflives uden grund, fordi de blir' ulovlige at omplacere, når de ikke kan dokumentere deres ophav. Slut med import af gadehunde fra rundt omkring. Derudover kan der fremover tilføjes racer til listen, så det er ikke til at vide, om en anden race, man skulle vælge, sidder på listen til næste år, fordi nogen enkelte fjolser ikke kan styre deres hunde. Vores hunde er idømt kollektiv afstraffelse uden rettergang, fordi nogle sociale subjekter ikke kan passe på deres blandingshunde. Er det er retssamfund værdigt ? Det er VKO der støtter forslaget, andre partier har taget afstand fra en forbudsløsning. http://www.ft.dk/samling/20091/lovforslag/l163/bilag/54/857541.pdf Bemærk Ifølge den foreslåede ændring udgår forbuddet mod besiddelse, avl og erhvervsmæssig indførsel af 13 nærmere angivne hunderacer samt krydsninger, hvori disse hunderacer indgår. I stedet indsættes en bestemmelse, hvorefter justitsministeren fastsætter regler om, hvilke hunde der lovligt kan besiddes, avles og indføres i Danmark. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse udarbejder justitsministeren en liste over hunderacer og krydsninger, som lovligt kan besiddes, avles og indføres i Danmark – en såkaldt positivliste.   Det forudsættes, at de hunderacer, der allerede efter gældende regler er forbudt i Danmark, ikke kan optages på positivlisten.   Tilsvarende gælder for de øvrige hunderacer, der er omfattet af det foreslåede forbud i det af justitsministeren fremsatte lovforslag L 163 og for hunderacen staffordshire bull terrier. Justitsministeren fastsætter i den forbindelse bl.a. regler om, at avl i Danmark af nye hunderacer, der ikke er på positivlisten, kan ske efter forudgående tilladelse fra Justitsministeriet. Positivlisten opdateres løbende med nye hunderacer, hvis det på baggrund af en vurdering af den pågældende race må lægges til grund, at det fremover bør være tilladt at besidde denne race i Danmark. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af de racer eller krydsninger, som er på positivlisten, kan politiet stille krav om, at besidderen dokumenterer hundens race eller type. Hvis besidderen ikke inden for den frist, som politiet fastsætter, har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at hunden tilhører en af de racer eller krydsninger, som er på positivlisten, anses hunden for at være holdt ulovligt. Konsekvensen heraf er, at hunden skal aflives ved politiets foranstaltning. Til nr. 18 Ifølge de foreslåede bestemmelser kan politidirektøren efter en konkret vurdering meddele dispensation fra overgangsordningens krav om, at hunde omfattet af forbuddet mod besiddelse m.v. af visse hunderacer og krydsninger heraf, skal være forsynet med forsvarlig, lukket mundkurv. Dispensationen kan kun meddeles, hvis besidderen kan fremlægge en mentaltest af hunden, der dokumenterer, at hunden ikke er aggressiv. Med venlig hilsen Ina Olsen Kig ind på linket og se nogle af de kommentarer der indtil nu er kommet: http://www.180grader.dk/Politik/tilfaeldigt-valgte-hunderacer-forbydes-uden-dokumentation-og-slut-med-import-af-gadehunde Hvad sker der lige i hovederne på visse personer der prøver at være gode rollemodeller for os andre? Zenna, Aktive Dyrevenner   I kan være med til at debattere og skrive Jeres mening om dette emne her:      http://dyrepoliti.forumup.dk/viewtopic.php?t=1314&highlight=&mforum=dyrepoliti

09.04.10

De 8 (nu 7) nye bestyrelsesmedlemmer: Ved afholdelse af Aktive Dyrevenners generalforsamling den 31. marts, blev følgende 8 personer valgt til bestyrelsen:  - Allan Fay           - Anette Berg       - Jette Damgaard  - Lisbeth Fossum  - Marianne Søndergaard  - Tanja Duprat  - Tina Holm       - Stifter ønsker ikke at genopstille som formand  af heldbredsmæssige årsager, men har tilbudt at fortsætte  som menigt medlem og rådgiver, indtil alt er kørt ind. Når bestyrelsen har konstitueret sig, vil resultatet naturligvis blive oplyst på hjemmesiden.    Velkommen til og god arbejdslyst til alle otte, der er masser af arbejde der blot venter på Jer alle. --------------- N.B.:   En enkelt har fravalgt sin plads i bestyrelsen, så bestyrelsen består nu af 7 medlemmer i stedet for 8:  - Allan Fay           - Anette Berg       - Jette Damgaard  - Lisbeth Fossum  - Tanja Duprat  - Tina Holm       - Stifter ønsker ikke at genopstille som formand  af heldbredsmæssige årsager, men har tilbudt at fortsætte  som menigt medlem og rådgiver, indtil alt er kørt ind.

02.04.10

Generalforsamlingen er nu vel overstået Aktive Dyrevenners nye bestyrelse består nu af 8 medlemmer, der alle er fyldt med energi og gå på mod.   Nu står blot tilbage at bestyrelsen skal konstituere sig. Nærmere om dette fra den nye formand. Tillykke til alle kandidaterne, og en rigtig glædelig påske til både 2 som firebenede venner. Pas godt på Jer selv og hinanden Med mange dyrevenlige hilsener Aktive Dyrevenner