Baby søger nyt hjem!
 
 
Jeg skriver til jer for at høre om nogen kan hjælpe os. For 4 år siden adopterede min datter en hund fra Grækenland. Hun er en rigtig sød og dejlig hund, en smule angst men med alm. kærlig behandling fungerer hun godt. Nu er det desværre sådan, at min datter skal flytte til Egypten og hun har derfor bedt mig om at overtage Baby, som hunden hedder. Det ville jeg inderligt gerne, for jeg elsker Baby, men jeg har en psykisk sygdom som gør at jeg i perioder ikke kan magte ret meget, så derfor er jeg nødt til at sige nej. Jeg vil derfor høre om du kunne høre rundt omkring om nogen kunne tænke sig at overtage Baby. Hun er en mindre hund, ca. 16 kg, langhåret (hun plejer at blive klippet fordi der er en del pelspleje), lys i pelsen, dejlige brune øjne og mørk snude. Ingen sygdomme (så vidt vi da ved). Hun er bange for brag og fluesmækkere, men ellers er hun en frisk og frejdig pige der elsker kontakt med mennesker. Hun bryder sig dog ikke om når folk hæver stemmen og taler vredt, så bliver hun bange. Hun er ca. 4 år, vi har eu-pas. Hun kan godt gå med andre hunde, men der skal lige lidt tid til for at vænne hende til nye hunde. Hun går fint med katte, dem elsker hun.
 
Kontakt på mail lone_dansbo@hotmail.com eller på tlf.nr. 60 72 99 58