Startside 

  Nyheder 

  Hvem er vi

  Vedtægter og formål 

  Årsregnskab

  Frem- og efterlysninger

  Fundne dyr

  Søger nyt hjem

  Har fået nyt hjem
_____________________

  Bliv Medlem

  Donation & Støtte

  Markedsplads

  Gæstebog

  Debatforum

  Facebook

  Foldere og plakater 
_____________________

  Kampen for dyrene

  Dyr og Loven

  Hvis Uheldet er ude

  Video-/filmklip

  Samarbejdspartnere

  Links

  Kontakt

 

Nyheder - side 2


side 1, 2, 3,

31.03.10 

 

 

Meddelelse om tidspunkt for afstemningen ! 

Oplysning til både betalende medlemmer, samt alle opstillede kandidater!
 

Der vil kunne stemmes i dag den 31. marts d.å. mellem kl. 16:00 - og 19:30.

 

Alle ikke stemmeberetigede medlemmer på dette Forum, vil blive deaktiveret i samme tidsrum. 

 

Har I spørgsmål til nogle af kandidaterne, bedes de derfor stilles inden kl. 16:00.
Læs venligst mere på generalforsamlingsforummet på det link I alle har modtaget i en gruppemail.
Vel mødt til alle betalende medlemmer, samt de opstillede kandidater.

 

mvh

Aktive Dyrevenner               

30.03.10 

 

 

Gisp - vores debatforum, som skal forestå generalforsamlingen var ude af drift i går aftes, og også i formiddags, efter en lang stabil periode. Alt vil være på plads i morgen kl. 12:00 så betalende medlemmer kan stemme for/imod regnskab, og hvem du ønsker i bestyrelsen . Er du betalende medlem, så har du modtaget en vejledning i, hvordan du skal forholde dig for at stemme, via post med både regnskab, kalender m.m.

OBS.
Hvis du som betalende medlem ikke på nuværende tidspunkt har fået adgang til generalforsamlings forummet - er det sidste frist for en tilmelding:
generalforsamling@aktivedyrevenner.dk
 i morgen kl. 10:00                 

                

23.03.10

 

 

Vores Webdomæne ser ud til at være på plads igen

Så I kan nu sende som vanligt på de kendte mailadresser!                                  

23.03.10

 

 

Til betalende medlemmer:

Læs nyt på forsiden om, hvordan du deltager i afstemningen til generalforsamlingen: http://aktivedyrevenner.dk

Du har sideløbende modtaget en kuvert med regnskab, kalender og andet, hvor du kan læse hvad du kan/skal gøre for at deltage i generalforsamlingen.                                                         

12.03.10

 

 

Til betalende medlemmer:

Selv om det fremgår af vedtægternes § 6, vil vi for god ordens skyld gøre opmærksom på, at alle forslag til generalforsamlingen skal være Karsten Malmstrøm ihænde senest  den 17. marts 2010.

De kan sendes til generalforsamling@aktivedyrevenner.dk mærket: "forslag"                                                           

10.03.10

 

 

Læs om generalforsamlingen på forsiden:

http://aktivedyrevenner.dk/index.html                                                              

10.03.10

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

VIGTIGT

Da vores maildomæne stort set er ude af drift de fleste af døgnets 24 timer og er det på 3. døgn, må vi beklage at mail sendt til alle adresser efterfulgt af: @aktivedyrevenner.dk uden undtagelse, ikke er modtaget og læst i skrivende stund og derfor heller ikke er blevet besvaret.

Vi har derfor oprettet en nødmail, især, på grund af den forestående generalforsamling, som der bliver indkaldt til i dag.

Nødmailen i alle kan skrive til hedder: aktivedyr@gmail.com.
Send venligst alle mail dertil indtil i hører nærmere.
Mærk venligst hvem den er stilet til eller hvad det drejer sig om så videresendes de til rette person.

Læs mere her:
http://dyrepoliti.forumup.dk/viewtopic.php?t=1115&mforum=dyrepoliti

03.03.10 


Seneste nyt vedrørende generalforsamling.

 

Vi er nu kommet i besiddelse af medlemslisten, via foreningens netbank, som vi lige har fået adgang til, og det er derfor ikke længere nødvendigt at indsende postadresser. Tak til de, som har indsendt deres adresse. Vi beklager den ulejlighed, det har forvoldt.

 

Der skal samtidig lyde en stor tak til de, der har vist interesse for foreningen og tilbudt hjælp til at løse de daglige opgaver.

 

Lige nu arbejdes der hårdt med at udarbejde årsregnskab, og som situationen ser ud nu, forventer vi at kunne holde generalforsamling ultimo marts.

 

Med venlig hilsen

Karsten Malmstrøm
Konstitueret formand for Aktive Dyrevenner

 

23.02.10 

 

Vedrørende generalforsamling 2010

VIGTIGT!

Som tidligere skrevet vilbetalende medlemmer få regnskabet tilsendt personligt inden selve generalforsamlingen.

Foruden tekniske problemer er der desværre problemer med at få fremskaffet regnskab såvel som ajourførte medlemslister.

Foreningen har på nuværende tidspunkt kun adgang til medlemmernes mailadresser, og det vil derfor være en stor hjælp, hvis du vil have ulejlighed med at sende din postadresse til: medlem@aktivedyrevenner.dk.

Vi beklager ulejligheden og håber på, at det tekniske er på plads senest fredag den 26. februar.

Med venlig hilsen

Karsten Malmstrøm
Konstitueret formand for Aktive Dyrevenner

 

Læs mere på forsiden!

08.02.10 

 VIGTIGT nyt til alle betalende medlemmer!

Generalforsamlingen 2010

På grund af de nuværende omstændigheder og foreningens vedtægt § 8, er generalforsamling nødsaget til at blive udsat til marts måned.

Så snart medlemskartoteket er ajourført, og regnskabet er modtaget af kassereren, vil alle betalende medlemmer blive kontaktet personligt.

Der vil ligeledes blive indkaldt til den ordinære generalforsamling her på hjemmesiden og på debatforummet.

Foreningens regnskab bliver, i henhold til vedtægternes § 8 - offentliggjort på hjemmesiden, efter generalforsamlingen. 

Betalende medlemmer vil få regnskabet tilsendt personligt inden selve generalforsamlingen.

Med venlig hilsen

Karsten Malmstrøm
Konstitueret formand for Aktive Dyrevenner

Læs mere på forsiden!

03.02.10 

Haster

Der har lige været store indsamlinger til hjælp for jordskælvsofrene i Haiti, og indsamling til hjælp for Afrikas kvinder. Det har været helt fantastisk dejligt at opleve så mange der har vist vilje til at hjælpe disse ofre.

MEN

Nu må vi ikke glemme at der også findes nødlidende i Danmark.
Ikke at dem i Danmark skal komme før andre, for den ene hjælp behøver ikke at udelukke den anden!


Hjemløse med hunde, er tvunget til at sove udenfor, da mange herberger ikke tager dyr. Det er pi**e koldt og ingen fortjener at sove i udendørs i det vejr. Hjælp både de hjemløse og deres hunde, her:

 PFA - Brug Livet Fonden

Du kan hjælpe de hjemløse og deres dyr, ved at gå ind og stemme på dette projekt. Du skal blot klikke på PFA's hjerte.
 
Send denne opfordring videre til alle dine dyrevenner!
 ene

01.01.10 

Først så vil vi fra bestyrlesen ønske alle et godt og lykkebringende nytår! Vi håber alle er komme godt ind i det nye og og alle dyrene også havde en rolig aften og nat, vi ser frem til et nyt år hvor vi stadig vil kæmpe for dyrene og ser frem til at forsætte vores  gode samarbejde med vores samarbejdspartnere.

Vi er lige pt ramt af sygdom i foreningen, så vi køre på et lidt lavt blus, så vi er desværre ikke så aktive som vi gerne ville være, men vi håber vi snart vender tilbage med fuld energi og gå-på-mod, så vi kan gøre endnu mere for alle de dyr, der har brug for os derude.

Vi håber på forståelse fra vores medlemmer og jer andre der støtter og følger foreningen, for vi er her stadig, dyrene er ikke glemt og vi vil stadig kæmpe deres sag 100 %.

I er altid velkommen til at skrive til os på info@aktivedyrevenner.dk, så vender vi tilbage så hurtig som muligt.

18.12.09 

Opdateret den 22. december 2009.

 

Så har "Vi med hund" sat advarslen på deres hjemmeside som det eneste medie:

 

http://vimedhund.tv2.dk/article.php/id-27290885.html

 

Efter en samtale med Glostrup Vestegns Politi for få minutter siden, kan vi meddele, at disse efterladenskaber af det hjemmelavede fyrværkeri er årsag til, at hundene er blevet skadet i svælget, og at årsagen til at hundene ikke er blevet aflivet pga. samme, er en hurtig indsats af hundeejerne.

 

 

A D V A R S E L

 

Har lige været på apoteket for at hente nogle øjendråber til min egen hund Eddie, og falder i snak med en af apotekerassistenterne, som véd, at jeg igennem år har haft med dyr at gøre.

 

Hun fortæller mig denne gyselige historie, at hun dagen før har haft en hundeejer fra Albertslund, som skulle hente noget medicin til sin ½ år gamle hund, som havde fået ætset sin mundhule på grund af, at den havde fundet en sodavandsflaske i det fri, og leget med den.

Det viste sig, at sodavandsflasken var en hjemmelavet (brugt) "bombe" eller anden tingest, som kan frembringe et Bang. Jeg vil ikke gå i detaljer med, hvad den indeholder (udover afløbsrens) og heller ikke om, hvordan den virker, for ikke at gi' opskriften til andre .... s... personer.

 

Jeg ringede til det pågældende dyrehospital og spurgte ind til dette tilfælde, og det viser sig - DESVÆRRE - at de har haft to hunde med samme skader i mundhulen i denne uge. Altså grimme ætsninger!!!

 

Jeg prøvede at kontakte vores lokalavis for at ADVARE mod dette modbydelige VÅBEN, men de havde lukket.

 

Men det var en fælles indgang til flere lokalaviser, og de kigger på, om de vil bringe denne "NYHED".

 

Vender tilbage når vi véd mere.

10.12.09 

Så fik Mille og Ronja et nyt hjem!

Men det er et skift, der er fyldt med en stor smerte for deres "forældre".
 

Her er familiens farvel til Mille og Ronja.

 

Citat:

 

Kære Mille og Ronja

 

Farvel fra jeres menneske mor og far.

 

Vi forsøgte i mange mange måneder at finde et kærligt hjem til jer. Men ingen reagerede. Først da vi ikke kunne finde flere løsninger og havde bestilt aflivning.

Så vågnede alle dem som ikke tidligere var vågne og mange var vrede, mens vi bare blev endnu mere kede.

 

Vi elsker jer vores pelsede familiemedlemmer og tak for de mange kærlige slik , logrende haler og gode kæle, hygge og lege stunder sammen.

I vil altid være i vores hjerter, som de dejligste og klogeste dyrevenner vi nogensinde har haft.

 

Vi elsker jer så højt at vi efter 2 ulykker lige i træk ikke havde ben at gå på og ikke kunne bære, at vi ikke længere kunne giver jer den motion og kærlighed i lige så store mængder, som i plejede at få.

 

Så af kærlighed siger vi farvel til jer og håber jeres nye liv på Omø må blive en glæde for jeres nye ejer Svend, som har  sorg over tabet af sin kone og sin hund

 

Men også en dejlig og langt mere aktiv dag for jer, hvor I møder mennesker og kan lege på stranden og i den store have og et kæmpe vand at svømme i.

Hvis noget går galt har Svend lovet og skrevet under på at bringe jer hjem igen og aldrig give jer videre til andre eller sælge jer.

Hvis Svend mangler hundepasning har han lovet at ringe hjem som det allerførste sted.

 

Hvis I savner jeres familie har vi fået lov til altid at komme og besøge jer og vil helt sikkert komme over til sommer.

Men nu synes vi lige i skal have tid til at falde til som ”omling” hunde.

 

Vi kommer til at græde rigtig længe, så I har bare at få det godt.

 

Kærlig hilsen

Menneske Far og Mor

 

Citat slut.

    

                            

02.12.09 

HASTER, HASTER - Opdateret fredag kl. 17:45

Klik på billedet for flere oplysninger.

    

Vi mangler stadigvæk en familie, der kan tage begge hundene, som er den optimale løsning, især af hensyn til Ronja på 9 år.

Vil blot gøre opmærksom på at Mille og Ronja befinder sig i Veksø på Sjælland

opdateret onsdag kl. 15:00

Sidste nyt omkring Mille og Ronja

Vi har positiv kontakt til 2 familier, men intet er afgjort på nuværende tidspunkt,, så fortsæt endelig med at udbrede kendskabet til de to vidunderlige hunde.

Vi skal nok melde ud. når der er fundet en endelig løsning for Mille og Ronja. 

01.12.09

Aflivningen er nu afbestilt hos dyrlægen, og vi har aftalt med ejeren, at Mille og Ronja kan blive hos familien ugen ud.

Så vi håber meget på at finde en anden familie inden da. Gerne en familie der kan tage begge hundene, men det er ikke et must:

Denne mail har jeg lige åbnet.

Den blev sendt til mig omkring midnat i går. 
Please kan du/I hjælpe os med at hjælpe hundene, så ring til mig på 5085 8578. mvh LisB

Citat"
Overskriften lyder sådan:

to dejlige labradorblandinger aflives kl. 14:30

H J Æ LP ""
Vi har to elskelige labrador blandinger Ronja og Mille.De 
er begge chipmærkede, vaccinerede og i top form.
Der medfølger både hundehus, kurve, snor osv.
De er begge trænet, renlige og lystre og elsker at sove i ske sammen.
Mille er 5 år og formel labrador med rottweiler aftegninger og kan 25 kommando ord.
Ronja er 9 år skæg foxterrier/labrador blanding 
Vi kan ikke have dem mere. Da begge mine knæ er ramt af en ulykke og vi har fået et spædbarn og ikke kan give dem kærlighed de har krav på.
Med venlig hilsen/ Sincerely

Citat slut"

                                             

27.11.09 

Opdateret 30.11.09 

Sidste nyt om Angel

 Sov sødt lille Angel


Angel ER blevet fundet d. 30 sep 09 nede i kanalen af dem der står for at holde kanalen ren. De har så efterfølgende fået taget et billede af hende og derefter ringet til TÅRNBY politi, som så blot fortæller dem at de skal gøre af Angel som de gør med affald, smide hende ud!!!!!!!!!!  Det har de så desværre lyttet til og gjort! 

Min kære veninde Sanne, opdagede en af dem i mandags stå og gøre rent i kanalen hvor hun så spurgt om han vidst noget om Angel, det svarede han nej til. MEN det er fundet ENDNU en hund nede i kanalen, som nok har fået samme tur som Angel!!!! Da det er det politiet opfordre til!!!!! Senere får Sanne (som arbejder i bryggens dyreklink) et billede sendt ned AF Angel som et taget da de fandt hende.

DETTE ER IKKE OK! ALLE SKAL KENDE ANGELS HISTORIE!!! DET SKAL UD TIL ALT OG ALLE!!! DETTE MÅ IKKE SKE I FREMTIDEN, OG DET SKAL VI FÅ STOPPET!! SÅ VI HAR BRUG FOR JER, SKRIV JERES MENNING OM DETTE INDE PÅ VORES GRUPPE! FORTÆL HVIS I HAR OPLEVET NOGET LIGNENDE!

MVH
Marie Svane. (Angels mor)

læs mere på denne gruppe:

http://www.facebook.com/group.php?gid=171408583475

Der blev til netop på grund af Angels skæbne. Vi vilmeget gerne høre

 fra andre, hvis de / I har oplevet noget tilsvarende eller har haft andre negative oplevelser, på trods af at Jeres hund har været chippet.

Pressen er blevet kontaktet, og vi sætter naturligvis en oplysning på

herinde hvis de vil trykke Angels forfærdelige historie.

Tina Holm http://hundedebat.dk/news.php?readmore=113  har ligeledes sendt Angels historie til Jyske Vestkysten.

Vi (Aktive Dyrevenner)  talte med samtlige myndigheder i torsdags om, hvilke forpligtelser de havde mht. lovgivningen om chipning af vores hunde.Det var en oplevelse som desværre ikke kommer bag på os, men alligevel var det en dyb deprimerende oplevelse.

Blev chippen vedtaget ved lov - for at styrke en slunken statskasse - eller for at sikre VORES dyr. Ja jeg er ikke i tvivl.

tryk på billederne for at se dem i stort format.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

16.11.09 

Julen er hjerternes tid

Vil du være med til at gøre en forskel for dyr i nød, så tryk på

 banneret og læs hvordan

         

Vil du være med til at gøre julen til noget helt specielt for nødlidende hunde og katte der lever på internater.

Vælg blandt disse projekter:
Dyrenes Venner
Hunde og katte på Grønland
www.dyrenesvenner.gl

Noa Denmark
Hunde og katte i Bosnien
www.noadenmark.dk

Græske Hunde
Hunde i Grækenland
www.graeskehunde.dk

GalgoSOS
Galgo hunde i Spanien
www.galgo-sos.dk

Spanske Hunde
Hunde i Spanien
www.spanskehunde.dk

Gadehunde
Hunde i Polen
www.gadehunde.dk

15.11.09 

Pas på skovflåten !                                             

Danmarks farligste dyr er blevet endnu farligere. Skovflåten kan nu også på Sjælland overføre den potentielt døde­lige TBE-virus - centraleuropæisk hjer­nebetændelse. Det skriver Politiken.

Foreløbig har en skovarbejder og en medarbejder i en skovbørnehave været syge i månedsvis, og to hunde er døde som følge af hjernebetændelsen. Hidtil har danske skovflåter uden for Born­holm kun gjort mennesker og dyr syge af borrelia - en mildere sygdom, der typisk først overføres, hvis flåten får lov til at sidde i et døgns tid, og som kan slås ned med penicillin.

Læs mere på linket herunder.

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-26447786.html

11.11.09 

Nye oplysninger i sagen om de afpelsede lig                                    

De tre pelsede dyr, der lørdag, blev fundet ved Dokkedal, er muligvis ikke hunde, men ræve. 

Efter medieomtalen af de døde dyr, meldte de personer der har gjort det sig selv til politiet.

De vides endnu ikke hvor rævene stammer fra og om der er tale om en lovovertræelse.

Læs mere på linker herunder.

http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article.php/id-26359392.html?fbs                          

     

11.11.09 

Dyrene er reddet fra dommedagsvej

Kære Anne og Lissie stort tillykke til Jer alle, og især dyrene - Vi ses på lørdag i næstved

      

Poliikerne siger nej til ny rute for Bering-Beder Vejen, der vil tromle et dyreinternat, en fredet mose og flere private boliger.

Opdateret: 10. November 2009 06:42

Af Karsten Bjørno
kabj@stiften.dk

Dyrene er reddet i Tingskoven og i Testrup Mose. De politiske partier i byrådet vender nu tommelfingeren nedad til en ny ringvej, som udsletter et dyreinternat og går igennem et fredet naturherligt område.

Også en snes, der ville blive berørt af ekspropriering på grund af linjeføringen, bliver nu afværget, fordi forslaget erklæres død af politikerne, allerede inden den første offentlige høringsfase er afsluttet.

Trafikpolitisk ordfører i byrådet største parti Ango Winther (S) er klart imod forslaget.
»Vi vil ikke være med til at lave den her løsning, der går gennem dyreinternatet. Det alternative forslag harmonerer ikke med socialdemokratiske værdier,« siger Ango Winther.

Dyreinternatet Tingskoven, der er opsamlingssted for hjemløse og vanrøgtede dyr har netop bygget om og renoveret for godt 14 millioner kroner, som er samlet ind blandt frivillige.

Den alternative linjeføring ville tage livet af internatet, der er ejet af Dansk Dyreværn. For der ville ikke være penge til at finde et andet sted.

»Vi kan ikke først give internatet bygningstilladelse og derefter lægge en vej igennem det. Det er ikke fair,« siger Ango Winther
 

Nutid

Planen om en sydlig ringvej har været under forberedelse i mange år. Men inden det er nået så langt som til den igangværende høringsfase er der givet byggetilladelse til flere byggerier på den oprindelige hovedlinje. Det betyder, at den nu bliver vanskelig at gennemføre i sin oprindelige form.

»Vi bliver nødt til at se på de forhold, der gør sig gældende derude i dag, og så skal vi føre forholdende op til nutid,« siger Ango Winther.

»Den alternative linjeføring er ikke en løsning.«

Også det næststørste parti i byrådet, Venstre, er imod den alternative linjeføring.

»Jeg var meget overrasket over, at den alternative løsning kom med i projektet. Det her forslag går imod Vestres værdier om at bevare naturen. Det under mig, at man kan finde på, at ville lægge linjeføringen ud i Testrup Mose, som er et af de områder, vi skal beskytte,« siger Ejgil Rahbek.

»I særdeleshed når nu VVM-undersøgelsen som det altovervejende skal vurdere hensynet til miljøet.«
 

Nyt

Han fortæller, at teknisk udvalg af flere omgange er blevet præsenteret for projektet med Bering Beder Vejen.

»Men vi er på intet tidspunkt blevet præsenteret for den ny alternative linjeføring. Det er underligt,« siger Ejgil Rahbek.

Han er også imod forslaget, fordi, det går ud over dyreinternatet og nature i Testrup Mose, som Giber Å udspringer af.

»Venstre går ind for en anden løsning, der får færre konsekvenser for mennesker, dyr og natur.«

Enhedslistyen er af same mening.

»Det harmonerer overhovedet ikke med vores værdier, at den alternative linjeføring får konsekvenser for de fredede naturområder. Jeg bliver også berørt af, at dyreinternatet er i fare. Det gælder om at lave en vejføring, der generer så få som muligt,« siger Jette Jensen.

Også i den modsatte side af byrådssalen ser man på den alternative linjeføring gennem en kritisk optik.

»De konservatives værdier er at bevare naturen og dyrelivet i området. Derfor er det ikke den alternative, men kun hovedlinjeføringen, som er i spil,« siger den konservative trafikordfører, Niels Brøchner.

»Den alternative løsning har for store negative konsekvenser.«

                        

09.11.09

Forfærdelig fund i Nordjylland i weekenden

Ved stranden i Dokkedal fandt en hundeejer et forfærdelig fund, da hun var ude og lufte sine hunde.

Gemt væk i et krat, lå tre pelset lig af tre myndelignende hunde, dette kan være whippets pga strørrelsen.Ligene var friske og pelsningen så profeesionel ud.

Politiet er blevet informeret, der er taget billeder og vi håber selvfølgelig at politiet kontrollere om de er chippet, så evt. ejere kan findes.

Har du kendskab til nogen der har fået stjålet deres hunde, så kontakt dem.

Hvis der er tale om tyve, så pas godt på jeres hunde derude og informere gerne alle om denne forfærdelige hændelse, så alle bliver opmærksom på denne forfærdelige forbrydelse.

Advarsel om grimme billeder på dette link:

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1251987.ece   

                        

06.11.09 

Hjælp os med at blive bedre                                                              

Vi har fået at vide flere gange at vores hjemmeside er meget kedelig, hvilket vi naturligvis ikke ønsker den skal forblive. 

Har du/I nogle gode idéer og tips om, hvordan den bliver bedre?

Vi arbe jder på tiden på en ny "nyhedsside" - men vil meget gerne have Jeres råd om, hvad I mener vores forside skal indeholde. Vi har længe ønsket os den anderledes, men tiden er og har ikke altid været tilstede.   Har du et forslag til en forbedring, så skriv den på vores nye gæstebog, og/eller send forslaget til: info@aktivedyrevenner.dk                                                 

02.11.09 

Gæstebog

Så er vores nye gæstebog oppe og køre, alle er velkommen til at smide en hilsen til os.                                                 

01.11.09 

OBS.

Føtex har samme pelsdyr på deres varesortiment som Netto i sidste uge, allerede i dag!!

I denne søde juletid bruges pels fra dyr, der er pelset levende, til brug for pynt i vores hjem. Det er IKKE OK!
 
I denne uge sælger også FØTEX julepynt i form af små egern og dådyr med pels.
Denne pels stammer fra Kina, hvor pelsningen foregår, mens dyret (ræv, hund, kat) er levende!

Dyret dør ca. 5-10 min efter pelsningen af smerte - dette er en grusom død!
Håber I undlader at købe egern og dådyr i FØTEX.

Hvis I heller ikke syntes det er OK, kan I hjælpe med at videresende denne oplysning til alle I kender via Mails, SMS, Facebook og lignende.

Vi kan også alle gøre lidt mere, ved at skrive denne besked ud på papir og sætte dette op ved indkøbsvognene. Her bliver det set meget tydeligt.

På forhånd tak

på dyrenes vegne.

Skriv også under for et pelsfrit Føtex her

http://anima.dk/kampagner/fotex.html

                                                 

01.11.09 

  ANGEL                                         

     

 Vi må desværre opgive håbet om at finde Angel.

Familien har accepteret den kendsgerning at det desværre måtte være Angel lille legeme der blev set den 29. september i kanalen.

Derfor ændrede vi hendes efterlysning for om muligt at finde frem til nogen der vidste, hvilke myndigheder der havde afhentet Angel, så familien kunne få udleveret Angel, så hun kunne blive begravet tæt på sine kære.

 

Men på trods af opringninger til utallige myndigheder, som Københavns Kommune, havnemyndighederne, Politi både i København som på Amager, Københavns Brandvæsen, Landbohøjskolen og Dansk hunderegister – lykkedes det ikke at finde hendes legeme. Den sidste forespørgsel fik jeg svar på i fredags og den var også negativ.

 

Så kære lille Angel, vi vil bruge netop din sag til at finde ud af, hvorfor VI som borgere får bøde, hvis vi ikke Chipper Jer, medens diverse myndigheder overhovedet IKKE bruger dem til noget som helst. Ikke en eneste af de mange jeg har talt med, har ført logbog på nogle af de dyr der efterlyses, eller dyr de får i deres varetægt, ej heller på de døde dyr de afhenter, eller modtager.

Ikke et eneste sted havde nogen oplysninger, og slet ikke chipnumre!

 

Dette store problem, vil vi tage op til debat snarest.

I vil blive orienteret om, hvor og hvornår her på siden.

Det er IKKE ok! 

 

God rejse over regnbuebroen til hundehimmelen; Angel

hvil i fred.  

27.10.09 

NYT: Kl. 12:30

Netto stopper salget. Læs mere:  her                                 Husk altid på, at sammen er vi stærkere!

OBS! I denne søde juletid bruges pels fra dyr, der er pelset levende, til brug for pynt i vores hjem. Det er IKKE OK!
 
I denne uge sælger Netto julepynt i form af små egern og dådyr med pels.
Denne pels stammer fra Kina, hvor pelsningen foregår, mens dyret (ræv, hund, kat) er levende!

Dyret dør ca. 5-10 min efter pelsningen af smerte - dette er en grusom død!
Håber I undlader at købe egern og dådyr i Netto.

Hvis I heller ikke syntes det er OK, kan I hjælpe med at videresende denne oplysning til alle I kender via Mails, SMS, Facebook og lignende.

Vi kan også alle gøre lidt mere, ved at skrive denne besked ud på papir og sætte dette op ved indkøbsvognene. Her bliver det set meget tydeligt.

På forhånd tak på dyrenes vegne.

                                                 

25.10.09 

Se Operation X på TV2 tirsdag d. 27-10-09 om de danske pelsfarme

BAGGRUND:

Operation X har undersøgt den danske pelsindustri, som med branchens egne ord er verdens bedste – det stemmer dog ikke overens med hvad Operation X har fundet ud af. Anima har de sidste 10 år arbejdet for at skabe fokus om minkenes miserable forhold og glæder sig derfor over at der endelig bliver fokus på programmet.

Opgaven netop nu er at sørge for at så mange som muligt kommer til at se programmet og dermed får indblik i en mere dyster side end den pelsindustrien ynder at fremstille.

Se traileren for Operation X – Pels på vrangen på youtube
HER og hjælp med at sprede traileren til alle du kender.

Gode måder at sprede videoen:

Post youtube-filmen på din Facebook profil og del den i dine netværk.

Send e-mail ud til dine venner med et link til youtube-filmen.

24.10.09 

Derfor skal vi have et dyreværns"organ" snarest muligt!                  For nu er det NOK.

Hvem skal kunne hjælpe dyrene når ikke engang Politiet selv vil håndehæve loven, den lov, Politikerne har vedtaget, og som POLITIET skal sørge for at VI andre lever op til.

Hvordan skal VI kunne hjælpe dyrene når Politiet ikke vil hjælpe os, selvom loven er så tydeligt ovetrådt og er så grufuld som bl.a. i denne sag, som kun er en brøkdel af mange.

 

Vil du/I finde Jer i det?

 

Vi vil ikke!

mvh

Aktive Dyrevenner.

 

---------------------------------------------

Læs hvad Annette Rosenmunthe, har sendt til de Sjællandske Medier:

------------------------------------------------------ 

Citat:

I bedes venligst bringe følgende læserbrev, som kun er sendt til jer:

 

Dyrepoliti – nu!

 

Ved Nyord stod forleden en flok køer med små kalve i flere døgn fanget på en lille våd ø. Vandstandsstigningen var varslet flere dage i forvejen.

 

Politiet ville intet foretage sig. De fandt forholdene helt i orden for køerne. Politiets uvidenhed om dyr råber til himlen. Igen og igen viser de sig helt ukvalificerede til at håndtere den slags sager.

 

Ifølge Dyreværnsloven skal køer, der står ude døgnet rundt i vinterhalvåret, have adgang til ly og læ, tørt strøet leje, frisk vand og ekstra foder. Tørt strøet leje kan eventuelt erstattes af et tykt lag grannåle i en granbevoksning. Undtaget er et par specielt hårdføre racer.

 

Dyrene skal tilses mindst én gang i døgnet.

 

Intet af dette er overholdt på Nyord. Ejeren evner tilsyneladende ikke at passe levende dyr og bør fratages den mulighed. 

 

Med venlig hilsen Annette Rosenmunthe, Lundby

Citat slut.

**************************************************************************

 

I kan læse om Dyrenes Demonstration, som arbejder for at få et dyrepoliti i Danmark NU : http://dyrepoliti-nu.dk/ 

 

Denne hjemmeside er desværre ikke blevet opdateret i 2008, da vi mangler nogen som vil påtage sig at holde en sådan ved lige. men kig ind på den og se lidt om, hvordan Aktive Dyrevenner blev til i 2008.

 

15.10.09 

 Nyt Bestyrelsesmedlem

Det er med stor glæde at vi kan hilse Karoline Olsen Lundstrøm velkommen til Aktive Dyrevenners bestyrelse.

Vi glæder os alle meget til dette samarbejde, da Karoline matcher vores forenings mål meget.

Men ... vi har stadigvæk brug for flere ildsjæle i bestyrelsen, og kunne derfor ønske at der findes minimum 2 dyreglade personer, der vil/kan hjælpe os med at gøre en forskel for nødlidende dyr.

Hvis du vil vide mere om dette frivillige arbejde, kan du sende en mail til info@aktivedyrevenner.dk

Dyrene har brug for dig/Jer

Jo flere jo bedre. Sammen er vi stærkere

01.10.09

 Dyrenes dag lørdag den 3. oktober 2009

Læs programmet på ved at klikke på billedet                                           

01.10.09 

 HJÆLP efterlyste og stjålne dyr med at komme hjem

Vi er ved at opbygge en landsdækkende mailkæde når et dyr forsvinder af den ene eller anden grund.

Hvis du/I vil være en del af den, så skriv til:

******
mailto:efterlysning@aktivedyrevenner.dk

******
Du skal kun skrive navnet på det område/by du bor i - i emnefeltet.

Dvs. - om du bor i Nordsjælland elle Sønderjylland - Århus/Frederikssund.

Denne mailadresse er IKKE beregnet til spørgsmål og svar, vi skal kun bruge din mailadresse så vi kan sende en mail ud ligeså snart vi modtaget en efterlysning på et dyr, bortkommet eller stjålet.
Med en sådan landsdækkende mailliste vil efterlysningerne komme meget hurtige ud end det sker i dag.

Vi håber på at mange dyrevenner vil slutte op om denne mailliste, som forhåbentligt også kan være med til  at stresse tyve der stjæler andres dyr for ussel mammon.

Dyrene har brug for vi bliver rigtigt mange fra hele landet der vil hjælpe mistede dyr tilbage til ejerne.

Næste gang er det måske et af vores dyr der forsvinder! :o(

 

01.10.09

Vores forum har nu kørt stabilt for en periode, lad os håbe det bliver ved.

24.09.09 

Gæstebogen er midlertidigt lukket.

Pga. spamning har vi set os nødsaget til at lukke gæstebogen midlertidigt. Vi tilstræber at denne bliver åbnet så snart det atter er muligt.

17.09.09 

Hjælp Dyreinternatet i Tingskoven, det haster! 

Kære alle dyrevenner
Dette er simpelthen en skamplet på alt hvad der hedder dyrevelfærd.


Internatet er lige sat i stand, så det fremstår som et godt eksempel for andre internater.
Jeg har personligt besøgt internatet sidst i august og har taget en del billeder, som jeg vil sætte ind på debatsiderne, når jeg i morgen skulle have fået styr på mine pc-problemer.

Dette er ren galimatias og en katastrofe af rang. (er lige ved at sige en rigtig ”Århus historie”, men det er desværre fakta).
Skam Jer Århus Kommune.

Med en trist hilsen, og stor opfordring til alle. om skrive under, og sende denne opfordring videre til så mange som muligt, så hurtigt som muligt.

Måske vil det nu være tiden at bruge vores anden gruppe der hedder "Dyrenes Demonstration" i netop denne sag. Jeg vender tilbage snarest mulig.

Mvh

På vegne af ”Aktive Dyrevenner” og ”Dyrenes Demonstration”

LisB;

Stor beundrer af dyreværnet i Århus/ Internatet i Tingskoven., for deres store utrættelige arbejde for dyrene igennem årtier.

 

                                        **********************

 

 

Katastrofe alarm fra Dyreinternatet i Tingskoven (Århus)
Skal Århus Kommune virkelig have lov at ødelægge Dyreinternatet i Tingskoven med en ny omfartsvej ?
Det haster med at protestere læs nedenstående!

Dansk Dyreværn Århus er netop blevet færdig med at bygge det internat, foreningen har ønsket sig og sparet op til i mange, mange år, og som fuldt ud er både fremtidssikret og æstetisk beliggende midt i den vidunderlige natur, omgivet af marker, skov og gode luftemuligheder for hundene. Vi har endvidere en yderligere byggetilladelse liggende til gennemførelse af endnu et byggeri i løbet af de kommende år, når økonomien tillader det.
- Og så lader Århus Kommune bomben springe!

...............................

 

Læs hele teksten her: http://dyrepoliti.forumup.dk/viewtopic.php?t=970&highlight=&mforum=dyrepoliti

 

 

Vi vil hermed gerne opfordre alle til at støtte op om kampen for, at dyrene fortsat kan beholde det vidunderlige sted, som Dyreinternatet i Tingskoven gennem mere end 40 år er blevet kendt for at være. Skriv under på protesten her

http://ingen-vej-ved-tingskoven.skrivunder.dk/?s=1

og send venligst oplysningerne videre til så mange dyrevenner som muligt, så alle kan nå at støtte os og dyrene inden fristens udløb.
Underskrifterne vil blive afleveret til Århus Kommune den 3. november 2009.
Gå evt. ind på www.aarhuskommune.dk/beringbedervejen og læs mere om projektet.

03.09.09 

Odense ramt af dødelig hundevirus

En dødelig hundevirus plager Odenseby­delen Vollsmose, og virusen kan meget vel sprede sig til resten af byen.

Dyrlæge Henning Ingeman fra Skibhus Dyreklinik opfordrer derfor hundeejere i Odense til at holde ekstra øje med deres firbenede kæledyr i den kommende tid.

Læs hele artiklen fra TV 2 Nyhederne her :
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-24784482.html?forside

22.07.09 

Aktive Dyrevenner søger bestyrelsesmedlemmer.

Da Aktive Dyrevenner er en forening i vækst, søger vi flere personer til at indtage en plads i bestyrelsen.

Vi søger personer som er intiativrige og som gerne bruger tid og kræfter for at forbedre foreningen og dens arbejde for dyrs vilkår i DK.

Er du blevet interesseret?
så send os en mail på:
info@aktivedyrevenner.dk

 

05.08.09     

Sidste nyt om Nustrup sagen! 

Rita har sammen med Mette gjort en stor forskel for sagen, kaldet "Kattehelvede i Nustrup". Der er til dato indfanget 35 syge katte/killinger der alle har fået hjælp til en værdig afslutning på et UVÆRDIGT liv.

Vi har desværre d.d. modtaget nedennævnte meddelelse fra Rita Asmussen, som bare gør os så ondt på kattenes vegne. Hvor er det dog trist at der findes såkaldte "dyrevenner", der handler på denne måde. Så trist så trist.

***************************************************************

Rita skriver:

Så ender sagen desværre forløbig nu. 

Ja det er trist, at skulle skrive dette, men vi kan i øjeblikket desværre ikke indfange flere katte. 

Nogle nævenyttige personer har kontaktet KV (Kattens Værn) og fortalt dem at vi stjæler katte og meget mere negativt om os.

Vi ved ikke hvem der er årsag til det, da vedkommende ikke ville oplyse navn og adresse. 

Både hovedkontor og Sønderborg og Omegns kattelaug er blevet kontaktet og det har desværre resulteret i, at de ikke tør fortsætte med at låne os fælderne, da der er blevet truet med både politianmeldelse og negativ presseomtale, hvor de vil blive beskyldt for at være med til indfangning og aflivning af tamkatte. ("Hejsager dyrehospital" kan dokumentere at de kun har modtaget syge vildkatte)

Ingen af de katte vi har afleveret til Dyrehospitalet har været tamkatte, og de har alle været syge i større eller mindre grad. 

De resterende katte er trukket hen til et andet område, hvor de bliver fodret og hvor vi ikke kan få adgang, da det er privatområde. 

Hvor er det sørgeligt, at såkaldte dyreelskere kan finde på at skade de stakkels katte på den måde. 
Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad der foregår inden i hovedet på den slags mennesker, men kærlighed til de dyr har de ikke. 

Så vi kan i øjeblikket ikke foretage os noget som helst. 
Jeg har talt med Dyrehospitalet, som var rystede over meddelelsen og jeg har talt med politiet. 

Men lige pt. kan vi ikke gøre noget.

Mvh Rita Asmussen.

Citat fra forummet:   

http://dyrepoliti.forumup.dk/viewtopic.php?p=4617&mforum=dyrepoliti#4617

 

24.07.09 

Haster - Chauffører søges

        

På en ejendom i Nustrup opholder sig desværre en mængde

syge killinger.Det er et problem, der har stået på i årevis.

P.T. er der opsat fælder, og killingerne, der går i fælderne, bliver kørt til et dyrehospital.

Da det er et kæmpe arbejde for 2 personer, søges der hjælp til transport.

Kan du afse 1 time eller 2, vil det være en meget stor hjælp, og flere

killinger kan blive hjulpet.

Læs om hele sagen her:

http://dyrepoliti.forumup.dk/viewtopic.php?t=890&mforum=dyrepoliti

Kontakt for hjælp til kørsel: Mette Antonsen

Email : mette@aktivedyrevenner.dk

Telefon : 27 34 95 51


Endnu et  uværdigt "liv" rinder ud       Fuld af smerte og helt alene         NU har den endelig fået fred.  

Selve forløbet kan læses af alle på vores debatforum, som der henvises til ovenfor. Flere billeder vil kunne ses her:

 http://www.aktivedyrevenner.dk/DESIGN/Pages/kampen_for_dyrene.html

 

15.07.09 

 

 

Aktive Dyrevenner har indgået samarbejde med www.omplaceringshund.dk om at finde nye hjem til de hunde, der kommer ind via foreningen.

Hos Omplaceringshund.dk foregår al formidling af hunde via et netværk af hundekyndige mennesker. 

Vi glæder os meget til samarbejdet, som vi ser som et stort plus for hundene.

 

Venlig hilsen

Aktive Dyrevenner

 

13.07.09

 

 

 

 

 

03.07.09 

Det er med stor beklagelse, at vi må meddele, at Tina Holm fratræder som næstformand i Aktive Dyrevenner.

 

Vi takker alle Tina for det store arbejde hun har lagt i foreningen indtil nu, for dyrenes omsorg i den forgangne tid.

 

På vegne af dyrene, god vind fra os alle og stor Tak; Tina.

 

Kærlig hilsen fra os alle i

Aktive Dyrevenner

 

 

 

Pas på badning 
Kilde: Ekstrabladet.dk
Hund død af alger i badesø
Kommuner over hele landet fraråder badning i søer, efter at det varme vejr har fået algerne til at blomstre
13:05 - 03. jul. 2009 | Ritzau /Nyheder

En udflugt til Knudsø ved Ry endte forleden trist for en jysk familie. Familiens hund døde, fordi den havde drukket algeinficeret vand fra søen.
Det får nu Skanderborg Kommune til at advare badegæster mod de voksende mængder blågrønne alger i søerne. Sommervarmen får algerne til at blomstre op, og de er giftige for både mennesker og dyr, skriver Danske Kommuner.

Knudsø er langt fra den eneste badesø, der er plaget af alger. Kommuner over hele landet advarer borgere og turister mod at bade i algesuppen.

Fredensborg fraråder badning i Esrum Sø, mens Viborg Kommune lukker både Søndersø og Tjele Langsø for offentligheden. Rudersdal Kommune nøjes med at opfordre til, at man holde øje med sammenstuvede alger, hvis man tager sig en dukkert i Furesøen eller Sjælsø.

I Herning har flere fået svømmekløe efter at have badet i Søby Sø. Det har fået kommunen til at opsætte advarselsskilte.

Herning Kommune har desuden opstillet en række gode råd til badegæsterne. Det handler blandt andet om at undgå områder med meget vegetation og lavvandede områder. Bliver man nødt til at søge læge, er det vigtigt at fortælle, at udslættet skyldes badning i en ferskvandssø skriver bladet. 

Læs også mere her:  http://www.badevand.dk/

03.07.09     

Obs! Vigtigt nyt,
Kilde: Ekstra ordinært nyhedsbrev fra Netdyredoktor.

 

Hundesyge påvist i Danmark

 

Den farlige og potentielt dødelige virussygdom, hundesyge, er påvist hos en hund i Rødding.

Hunden er med al sandsynlighed blevet smittet af en gadehund, der er hentet til Danmark fra Spanien.

 

Hundesyge har gennem mange år været en af de sygdomme, vi vaccinerer mod her i Danmark. Og det til trods for at det er længe siden, det sidst har været konstateret her i landet. Grunden til, at man har fortsat vaccination er, at sygdommen er så farlig og smitsom. Hvis hundebestanden ikke er vaccineret, kan det lynhurtigt udvikle sig til en epidemi.

Selvom hunden er korrekt vaccineret, er der en meget, meget lille risiko for, at den alligevel kan blive smittet. Man opfordres derfor til at søge dyrlæge, hvis ens hund pludselig får høj feber, forøget vejrtrækning, øjenbetændelse, opkast og diarre.


Du kan læse mere om hundesyge her og mere om vaccination af hund her

Hundesygevirus smitter via luften og kan – ligesom de fleste andre virus – sprede sig over meget store afstande. Derfor kan man ikke føle sig sikker, selvom man bor langt fra Rødding.

Netdyredoktor opfordrer derfor alle hundeejere til at tjekke vaccinationerne på deres hund en ekstra gang. Hvis vaccinationerne ikke er blevet vedligeholdt, opfordres der til, at man får vaccineret sin hund hurtigst muligt.

Ejere af små hvalpe samt opdrættere opfordres til at tage en snak med deres dyrlæge for at afklare, om ekstra vaccinationer af tæver og hvalpekuld er påkrævet.

Det er heldigvis ikke sikkert, at der kommer flere tilfælde af hundesyge i Danmark. Når man tænker på, hvor farligt det er, hvis hunden først bliver smittet, er det bedre at være på den sikre side!

Hvis din hund har været til sine normale årlige tjek & vaccination hos dyrlægen, er der ingen grund til at gøre noget ekstra.

 

Med venlig hilsen
Dyrlæge Finn Jørgensen og
Dyrlæge Hanne Friis Lund, ansvarshavende redaktør.

02.07.09   

 

 

 

 

  

Kaninasylet på Stevns søger bure:    

Anne og Peter, som tager rescue kaniner ind på Kaninasylet på Stevns, har nu fået en del drægtige hunner ind og mangler derfor bure. Gerne udendørs bure. Så har du, eller kender du nogle, der har bur i overskud her på Sjælland, hører jeg gerne fra dig - Vi afhenter naturligvis.


anneogpeter@msn.com
 

www.kaninasylet.dk

27.06.09   

Nye slagteregler fra EU på plads.

Det er slut med at hugge hovedet af kyllinger uden bedøvelse.

Det er resultatet, efter at EU's landbrugsministre i denne uge vedtog nye regler for dyrs velfærd på slagtetidspunktet. Det nye sæt regler fintuner det fælles regelsæt fra 1993, som tiden og de teknologiske landvindinger var ved at løbe alvorligt fra.

- Takket være disse nye regler vil forskningsmæssige nyskabelser og teknologier blive implementeret i praksis. Det vil hæve dyrevelfærdsniveauet betydeligt, siger Jakub Sebesta, der er tjekkisk landbrugsminister.

Uddannet i dyrevelfærd

Der vil blive strammet op på både bedøvelses- og slagtemetoder og givet mere konkrete anvisninger til brug af elpistoler, gas og kuldioxid.

Der vil også blive stillet visse krav til slagteriernes indretning og udstyr, ligesom den nye forordning dikterer regler for håndtering og fastholdelse af dyrene inden slagtning.

Ydermere skal der udnævnes en dyrevelfærds-ansvarlig på slagterier, hvor der slagtes flere end 1.000 storkreaturer eller mere end 150.000 fugle eller kaniner om året.

Endelig vil en stor del af slagtningen kun kunne udføres af folk, der har et kompetencebevis, og som derved er uddannet i dyrevelfærd på slagtetidspunktet.

Tilfreds fødevareminister

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er godt tilfreds med beslutningen.

- Der er blevet lavet et godt kompromis, som også giver mulighed for, at landene kan gå længere.

- Jeg synes faktisk, at det er en rigtig god løsning, at man får nogle fælles regler, for det var der absolut behov for, siger hun.

Hvert år bliver mere end 360 millioner køer, får og geder slagtet, mens flere milliarder kyllinger og andet fjerkræ må lade livet inden for unionen. Dertil kommer aflivningen af omkring 25 millioner dyr i pelsindustrien.

Lovforslaget har undervejs givet heftige politiske diskussioner i Danmark, fordi Europa-Parlamentet foreslog, at der ikke skulle kunne laves nationale forbud mod rituel slagtning efter religiøse skikke.

Men de folkevalgte har kun høringsret på dette spørgsmål.

Og EU's 27 landbrugsministre har valgt at lade det være op til de enkelte lande, om de vil lave skærpede regler for rituelle slagtninger eller helt forbyde dem, hvis de foregår uden bedøvelse.

Rituelle slagtninger i EU

 

Folketingets Fødevareudvalg har spurgt justitsministeren om reglerne for rituelle slagtninger i det øvrige EU. Se svaret HER.

 

 

Kilde : Maskinbladet.dk, Den Danske Dyrlægeforening

 

 

 

 




 

 

side 1, 2, 3,

 

newbie.dk